Erfaring
Marie kickstartede for alvor karrieren hos Mondelés World Travel Retail, hvor hun senest tiltrådte stillingen som Senior Brand Manager. I 2016 kom Marie til Toms Gruppen. Først som Senior Brand Manager og dernæst Marketing Manager, frem til at hun i 2019 påbegyndte sin rejse hos McDonald’s, hvor hun i dag kan kalde sig Marketing Director.
Motivation
Marie Halmø Hürdum har gennem sin karriere bevist at være i stand til at kombinere en dybdegående kommerciel forståelse med en kreativ tilgang til sit fag, og hendes gode ledelses kundskaber har de seneste år ført til en rivende udvikling hos McDonald’s, som både viser sig på marketingfronten og omsætningen. I året 2021 har McDonald’s særligt været i vælten for kampagnen “McDonald’s x Paul Chunningham” om lanceringen af en bearnaiseburger og et samarbejde med kendissen. En reklame som ikke kun har blæst fastfood-kæden bagover ved et kæmpe salg af bearnaiseburgere, men også løftet kvalitetsopfattelsen af brandet og sikret fire priser ved årets Rambuk 2021. I kølvandet på kampagnen har Marie båret McDonald’s mod en langsigtet platform, et nyt kundesegment og en styrket brandposition, der sikrer hende en flot debut på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
At knække ledelsesnødden ift. at arbejde i en mere permanent hybridmodel. Jeg er bekymret for kultur og sammenhængskraft, så det vil jeg fortsat have fokus på.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
At danskerne for alvor opdager, at de hos os kan få baristakaffe til hvad den burde koste.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Mit team. Min leder. Opbakning fra de danske franchisetagere. Forberedelse, forberedelse, forberedelse.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
(Meget) mere best practice på hard-working personalisering.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Mere fokus på langsigtede platforme. Mindre fokus på one-off kampagner.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Spørgsmålet er vel snarere, hvem der ikke fortjener et efter de sidste par år i coronaens tegn.