Erfaring
Efter en start som TV-Planner hos Initiative Universal Media i 1995 har Michael været vidt omkring. I 2008 kom Michael til Specific Media i stillingen som SVP, hvorefter han varetog direktørstillinger hos bl.a. RadiumOne og Adform. I 2019 blev han medstifter af Incubeta Maze-One med titlen som Co-Founder & Managing Partner.
Motivation
Ambitionerne er høje og det faglige overblik er stort, når man hedder Micheal Chabert, og dét kombineret med hans entreprenante kyndighed har ført til stiftelsen af det danske Amazon-bureau Maze-One i 2019. På knap tre år har det globale bureau vist sig yderst succesfuldt med i alt 140 kunder i otte forskellige lande bl.a. hummel, Cloetta og Playstation. I 2021 blev Maze-One solgt til performance-marketingbureaet Incubeta, heraf navnet Incubeta Maze-One. Maze-One og Michael skaber digitale handelsløsninger, der giver kontrol over kunderejsen, hvilket kombineret med Incubeta’s stærke positionering giver store forventninger til fremtiden. Michael er fortsat styrmand på rejsen og med hans kommercielle tyngde og strategiske tæft, ser The M List frem til at følge Incubeta Maze-One’s fortsatte udvikling. Velkommen, Michael!
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Jeg er stolt af, at vi i 2021 blev opkøbt af et internationalt bureau. Det har givet en masse spændende nye muligheder. Det har været, og er stadig en udfordring, at balancere imellem hvad vi skal investere af tid og ressourcer i de nye muligheder, der er opstået, i forhold til det vi har haft succes med i vores egen regi.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Udover at udvikle vores forretning, vores kunders forretning og vores medarbejder, så må det være at få succes med en ny service, vi har lanceret. En ny service som gerne skal genere en ny omsætningskanal, der kan hjælpe os med at opnå vores vækstmål.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Det fine ved succes på arbejdet er, at det oftest opnås i grupper, som kan fejre det sammen. Det giver ny energi og selvtillid og skaber en stærk teamspirit, som formentlig giver større chance for opnå den næste succes.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Jeg er selvfølgelig farvet af at vores virksomhed arbejder meget med e-commerce. Danmark har historisk en stærk handelsbalance, hvor vi ligger blandt de øverste i EU omkring eksport. Nok drevet af medicinalbranchen, transport, ect. Men når det kommer til e-commerce handelsbalance, så ligger vi blandt de nederste i EU. Det bekymrer mig.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Lad os blive ved med at snakke om balancen mellem in-housing og out-sourcing. Balancen imellem teknologi og kreativitet. Samt work-life balance.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg har stor respekt for iværksætteren. Startup er hårdt på alle måder i forhold til tid, usikker økonomi, mentalt osv. men ofte utroligt lærerigt og givende. Ikke bare udviklende rent fagligt, men også i forhold til personlig udvikling. Uanset om projektet lykkes økonomisk, så vinder iværksætteren værdifuld erfaring. Respekt.