Erfaring
Morten tilbragte de første 10 år af sin karriere som Art- og Creative Director hos henholdsvis Porche, True Agency, Adtomic og Konstellation. I 2015 kom Morten til VICE, hvor han siden er blevet Global Executive Creative Director. Sideløbende er han Jury Member ved Danish Digital Awards og The Webby Awards.
Motivation
Et væld af priser, international anerkendelse, og en positionering af Virtuebrandet som en af de helt store spillere på den kreative scene, er blot udsnit af de resultater, som Morten Grubak har med til at lande. Morten forener det kreative med strategisk indsigt, som udmøntes i prisbelønnede udkom for kunderne, og er en sjældenhed i branchen, som sætter sit præg på alt, han kommer i nærheden af, hvis kunderne tør at lade kreativiteten få frie tøjler. 2021 medførte det bl.a. et projekt i samarbejde med Coca-Cola og deres første Non Fungible Token. Et unikt digital produkt, som blev solgt for 3,6 millioner kroner. Morten kan bryste sig af, at være bag det storslåede projekt, som vidner om hans evne til at levere sjældne løsninger for store kunder. Igen i år hyldes Morten på The M List for hans kompromisløshed med kreativiteten.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
WFH. Det er fantastisk og alligevel så absurd svært at bygge kultur på.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Vi er netop gået i luften med en ny global afdeling i VICE media Group, ved navn: VIRTUE FUTURES, der primært kommer til at fokusere på Metaverse for vores største kunder. Det bliver både fedt og udfordrende at skulle lede den.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Den rivende udvikling web 3.0 har været. Og de mange muligheder der er kommet i kølvandet.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Iværksætteri og talenter.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
At vi her i Danmark, som branche, bliver stærke nok til at udfordre byer som Amsterdam og London på internationale pitches. Talentmassen er stor, og det er udsynet også.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Motion bureauet “A for OX”, et mindre setup, men med store ambitioner. De var det mega seje team der hjalp os i mål med vores projekt i “Decentraland” i samarbejde med BIG. Godt gået!