Erfaring

Morten begyndte sin karriere hos Integral, og syv år efter takkede han af som Group Account Director. Siden da har Morten været forbi PFA Pension, Advice og Nykredit. I 2019 blev han Partner hos Charter Five, før han kom til sin nuværende stilling som EVP Marketing, Digital & Communications hos Codan Forsikring.

Motivation

Morten Møller Madsen er en alsidig og erfaren CMO, der med en visionær tilgang til faget evner at lede komplekse marketingforretninger, og han er således en stor inspirator for medarbejdere såvel som forretningspartnere. Udover ledelseskompetencer og evnen til at navigere i komplekse problemstillinger, kommer han med et skarpt analytisk mindset, der gør ham i stand til at omfavne selvsamme problematikker. Slut 2020 tiltrådte han som Executive Vice President for Marketing, Digital & Communications hos Codan, hvor han sidenhen har transformeret markedspositioneringen af forsikringsselskabet, for at udnytte dets fulde potentiale på et marked drevet af digitalisering og data. Med den unikke evne til at sammenkoble strategisk tænkning med et kommercielt, go-to-market mindset, lander Morten en velfortjent plads på The M List 2022.

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

Fastholde, udvikle og rekruttere talent.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Codan står foran en ambitiøs integration med Alm. Brand når konkurrence- myndighederne har godkendt opkøbet. Det er ikke hverdagskost at nr. 3 og nr. 4 på et marked fusionerer. Det bliver en spændende udfordring at forløse det kæmpe potentiale, der er i at skabe Danmarks næststørste forsikringskoncern.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

At lykkes med mit lederskab i en transformerende tid for både virksomheden og verden særligt grundet COVID-19.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

At de store idéers tid ikke er forbi, men fortsat er en vigtig del af det, der giver marketing et ubegrænset kommercielt potentiale.

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

Der er fortsat en tendens til at branchen er fokuseret om sig selv til trods for, at det vi arbejder med konvergerer på tværs af discipliner, og kræver kompe- tencer fra mange forskellige domæner for at lykkes.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

De jurister der er med til at skabe balance mellem forbrugerbeskyttelse og kommercielle løsninger fortjener kudos. Lovgivningen bliver mere og mere kompleks. Det nemmeste er at indskrænke det kommercielle råderum, men de jurister der forstår både marketing og lovgivningen, og som kan navigere i ofte teknisk krævenede løsninger er for seje.