Erfaring
Nicholai satte for alvor skub i karrieren, da han i 2010 trådte indenfor Magnetix i stillingen som Copywriter & Concept Developer, og 10 år senere overtog han stillingen Executive Creative Director. En fusion mellem Magnetix og Isobar og senere opkøbet af Merkle, førte Nicholai til sin nuværende stilling som Chief Experience Officer hos Merkle.
Motivation
Nicholai Reinseth er brolægger mellem det kreative og det strategiske spændingsfelt, og hans ageren i feltet sikrer ham en flot debut på The M List. Nicholais opvækst hos Magnetix, Isobar og Merkle har lagt ham i den kreative støbeske, og udkommet er både en skarp kommunikationsstrateg, en kreativ konceptudvikler og en empatisk leder. Siden september 2021 har Merkle haft glæden af Nicholais kompetencer, og i sin position som Chief Experience Officer formår han at lede kreative teams til den bedste performing af digitale oplevelsesdesign på tværs af Europa, Mellemøsten og Afrika. Nicolais force i at skabe digitalt engagement og dybe kunderelationer sikrer brandets image i en tid med flere navneskifte, og Merkle indtager for niende år i streg førstepladsen ved MyImage. Nicolai er en tekstforfatter i hjertet og en stjerne på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
Jeg savner det fælles blik. Der hvor vi står foran væggen og kigger på det samme, sammen, og glemmer os selv, så vi kan lave ægte kreativ samtale, ikke bare diskutere. Vi kan tillære at Zoom og Teams er “fint nok” til samtale – men den ægte fælles sansning og tænkning i en kreativ proces har jeg savnet, sådan helt afsindigt.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Et europæisk/globalt bud på ”sublim digital kundeoplevelse”. De store adfærdsændrende løsninger kræver kreativitet + tech i stor skala. DK er gode på experience design, med raffineret sensibilitet for individet. Til gengæld er vi bagud på skala. Men vi er også i markeder der er omvendt – det kræver ekstrem fleksibilitet af vores teams.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Fokus. På 10 år er vores organisation vokset fra 50 til næsten 800 (og globalt 12.000). Det kan nemt defokusere. Med min kollega Bobby Hollingsworth var jeg i år heldig at få lov at skabe et nyt tværfagligt team med nogle af de dygtig- ste mennesker vi kender, med 100 % fokus på det vi er bedst til – nye projekter der løfter kundernes forretning.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Vi er en diskussionsfattig branche. Vi positionerer/polemiserer som om det gav points. Jeg ønsker os større rum for at diskutere ting vi ikke kender løsningen på. Fx vores ligestillingsproblemer. Når alt bliver virtue signaling og høje hæle på plakater for likes, er det svært at diskutere, hvorfor vi er så dårlige til at give kvinder reel magt.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Værdibaseret rådgivning. Vores timer er til salg, men vores hjerter må ikke være det. Om det er GDPR, DEI, #MeToo, Ukraine vs. Rusland eller regler for hjemmearbejde, skal vi lære, at fortælle kunderne hvad der er rigtigt og forkert, før Twitter-ratios presser os til det. Og så selv handle derefter.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Al begyndelse er nem – alle der holder højt niveau >10 år shaker jeg gerne en martini for. Som Mille Klink, Advice, der er både sej og dygtig og et ordentligt menneske vores branche kan være stolt af. Og som mine kolleger Sebastian Franck og Morten Kold, som har betydet mere for danskernes digitale hverdag de sidste 15 år, end de fleste ved.