Erfaring
I 2004 startede Per sin karriere hos MediaCom, hvor han senest tiltrådte stillingen som Head of Communication Planning. Efterfølgende besatte Per direktørstillinger hos Carat Denmark og momondo frem til 2017, da han indledte sin rejse hos KAYAK, som er en del af momondo. Per kan i dag kan kalde sig Senior Vice President, EMEA & APAC Marketing hos KAYAK.
Motivation
Per Christiansen har for sjette år i streg fået tildelt en velfortjent plads på The M List, og han er igen i år et stort navn på listen. Per har fået en forfremmel- se hos KAYAK, hvor han hidtil har været Vice President for EMEA marketing, og nu besidder han også det samlede marketingansvar for APAC-området. Pers kombinerede kommercielle- og kommunikative attributter, gør ham til en stærk marketer-profil, og hans samtidige høje drive og ambitioner baner vejen fremad i en branche, det har været stærkt influeret af COVID-19. I 2020 lancerede KAYAK reklamefilmen: “Let’s Open Our Worlds – by staying home” med et budskab om, at verden vil åbne op, og KAYAK vil vende stærkt tilbage. Og det blev en realitet i 2021. Per har dermed bevist at kunne vende udfordringer til muligheder, og der lyder endnu engang en hyldest fra The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
2021 blev endnu et år med covid, der udfordrede de rejsende og os som marketingfolk. Under disse forhold overtog jeg, i tillæg til mit ansvar for marketing i EMEA, også ansvaret for marketing i APAC, hvor det er lykkedes at lave en succesfuld reorganisering, sætte en klar retning for teamet og øge medarbejderengagementet på rekordtid.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
I 2021 var der mange udefrakommende faktorer, såsom rejserestriktioner, der udfordrede vores strategier og planlægning. Dette er nu blevet en del af hverdagen, og de største udfordringer i 2022 bliver at udvikle EMEA og APAC yderligere – og at sikre, at vi tager vores andel af rejsemarkedet i takt med, at det åbner op.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
At skabe et high performance team i APAC, der er integreret med resten af organisationen, og som kan drive vores vækst i regionen.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
“Inkluderende markedsføring” er en stor trend internationalt. Men danske annoncører er bagud i forhold til at forstå vigtigheden af den forandring. Og ikke mindst at prioritere det som en markedsføringsopgave og finde ud af, hvordan det skal reflekteres i deres brand. Det vil jeg gerne se at vi som branche diskuterer mere.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
Flere impulser fra udlandet. Større armbevægelser. Mere forretningskritisk marketing.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg vil gerne give et kæmpe skulderklap til hele vores globale marketingteam, der arbejder sammen som “one team” globalt.