Erfaring

Rune satte for alvor gang i karrieren i reklamebranchen, da han i 2002 grundlagde JuniorJr, og som efter en fusion med People-Group blev til JuniorPeople, sad som Managin Director. Siden da har Rune siddet som Partner i Liquidminds inden han kom til sin nuværende position som partner hos bureauet Mensch.

Motivation

Rune Hørslev er en af de mest synlige og visionære bureuauprofile herhjemme, og er naturligvis igen at finde på årets The M List. Med afsæt i høj faglighed, står Rune som primus motor bag effektfulde og innovative løsninger i krydsfeltet mellem visuel forståelse og digitale muligheder hos Mensch. Hertil har Rune i sin tid som kontaktdirektør og partner, været med til at forvandle Mensch til en af de helt centrale digitale spillere i branchen. Rune og Mensch sætter barren højt, og kan bryste sig af at være det mest prisvindende bureau ved Danish Digital Awards 2021. Dette inkluderer vundne priser i hele fem kategorier for den succesfulde kampagne “Visit Faroe Islands”. Med endnu en plads på The M List hyldes Rune for spændende samarbejder, reklameløsnin- ger der ændrer adfærd og holdninger samt fremgang og vækst for Mensch.

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

Den største udfordring i 2021 har været, at skabe børnenes eget FN-topmøde. At hjælpe børn fra mere end 50 lande med at skrive taler, tale med medier og råbe verdens ledere op var lidt af en mundfuld. Men da António Guterres lovede børnene et sæde på næste års FN-topmøde, stod det klart, at det var det hele værd.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Året ser allerede ud til at byde på endnu flere opgaver end året der gik, så den største udfordring bliver at prioritere og skabe rum til eftertanke og fordybelse.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

Det vigtigste for mig er mine kunders og medarbejderes succes. Det handler om at skabe resultater på en måde, hvor det både er sjovt og meningsfyldt for alle involverede og gør en lille positiv forskel for både kunderne, kollegerne og samfundet som helhed.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Der bliver brugt for meget tid på at kommunikere purpose, og for lidt tid på at gøre noget ved det. Vi skal lære, at hjælpe kunderne med at skabe initiativer og produkter, der gør en positiv forskel for verden frem for at snakke om deres eksisterende fortræffeligheder.

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

Der er sindssygt mange dygtige unge mennesker. Hvis de får plads, beslutningskraft og lidt hjælp. Så bliver branchen kun bedre fremadrettet.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Lene Jepsen – fordi alting bare er lidt bedre, når hun er i nærheden.