Erfaring
Steffen startede sin karriere hos Nordic Sports Group i 2007 som Project Coordinator og senest som Senior Client Manager. I 2013 blev han Director for KidsAids Denmark, før han kom til Kunde & Co., senest i stillingen som Group Director. I dag varetager Steffen stillingen som Executive Director hos Merkle Nordic.
Motivation
For første gang pryder Steffen Souza Ric-Hansen The M List med sine meritter hos Merkle. Steffen kom til Merkle i 2019, og han viste hurtigt sit værd som en kommerciel strateg og kontaktansvarlig. Dette førte i 2021 til en intern for- fremmelse til Executive Director, hvor han i dag agerer som et fagligt fyrtårn for nogle af Nordens største B2B- og healthcare-kunder med en stærk commerce-agenda for øje. Discpliner som meget få danske profiler kan rådgive og excellere i. Merkles hurtige forrentingsmodel udgør et perfekt fit til Steffens agile og handlekraftige profil. Steffen kan bryste sig ved at være en nøglefunktion i bureauets vækstrejse, som i 2021 har accelereret 28 % stigning i omsæt- ning, og der er ingen tvivl om, at Steffens faglighed og forretningsforståelse tilhører en klasse for sig. Dét sætter ham sikkert på The M List.
HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?
At finde de rette talenter, der formår at bygge broer mellem digital/IT, marke- ting og salg.
HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?
Jeg forventer, at kampen om talenter fortsætter i 2022. Derudover bliver flere og flere af vores engagementer med store internationale virksomheder uden for Danmark. Det er en helt anden liga, vi træder ind i, og kræver vi fortsat holder fokus på at levere stærke, værdiskabende løsninger og strategisk rådgivning.
HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?
Det er klart mine dygtige kolleger og mit team, hvor især Jeanette Lausten Jørgensen, som driver et team sammen med mig, har været essentiel. Sammen med vores samarbejdspartnere, som vi har tætte og gode relationer til, er vi er lykkedes med projekter og initiativer, der løfter deres forretning på kort og lang sigt.
HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?
Mere fokus på forretning og iscenesættelse af den kommercielle værdiskabelse, som et langsigtet arbejde med brand og customer experience skaber.
PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?
At der bygges stærkere broer mellem digital/IT, marketing og salg. Der tales en del om marketing og salg, men med den stigende digitalisering af salgs- processer og kontaktpunkter bliver digital/IT en større del af dialogen. Blandt vores kunder er især Satair og Lemvigh-Müller lykkedes med, at få de tre enheder til at arbejde tættere sammen.
HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?
Jeg, og de andre profiler på denne liste, er ofte dem, der fremhæves og får anerkendelse. Jeg synes, de ”unsong heroes” fortjener et kæmpe skulderklap– alle de dygtige udviklere, testere, projektledere, UX’er, designer, copywriter og andre specialister. Det er i virkeligheden på grund af deres viden og ekspertise, at projekterne lykkes.