Erfaring

Zvi landede en stilling som Trainee hos MEC i 2004 og senest som Account Director, som blev startskuddet på hans karriere. Siden da har Zvi været ved PHD, senest i stillingen som Director og senere hos MediaCom, hvor han endte som Chief Strategy Officer. Lige siden 2016 har Zvi varetaget CMO-rollen hos Interflora.

Motivation

Zvi Goldstein har med strategisk snilde været frontfigur for transformationen af Interfloras forretnings- og driftsmodel. Med den digitale transformation implementeret slår Interflora dybe rødder i et ellers konkurrencepræget marked. Dette har igen i år skabt synlige resultater for Interflora, og med afsæt i jule-reklamefilmen “Lonely Neighbor” sætter blomstergiganten ind på de filmiske følelser, og kan bryste sig af national og international omtale. Det vidner om hans høje faglighed inden for digital marketing, og der hersker ingen tvivl om, at han er en visionær marketer, som skaber innovative løsninger for Interfloras kunder, og styrker positioneringen af brandet. Zvi er en CMO anno 2022.

 

HVAD HAR VÆRET DET SVÆRESTE FOR DIG I DET FORGANGNE ÅR?

At målrette vores aktiviteter de rigtige steder. Corona har i den grad forvrænget data de sidste to år for os, så det at finde hoved og hale og agerer korrekt fremadrettet i den grad har været udfordrende.

HVAD BLIVER DIN STØRSTE PROFESSIONELLE UDFORDRING I 2022?

Det bliver uden tvivl, at bygge videre på vores succes år efter år. Vi har været i konstant vækst, og det kræver noget at holde det ved lige.

HVAD HAR VÆRET MEST VIGTIGT FOR DIN SUCCES I ÅR?

At have så dygtige medarbejdere som vi har. Det er fantastisk hvad vi har opnået, og hvordan teamet har stået sammen de sidste udfordrende år med corona, og en verden der har været vendt op og ned.

HVAD SAVNER DU, AT BRANCHEN DISKUTERER MERE?

Hvornår noget er en succes og hvad der driver resultater.

PÅ HVILKE(T) OMRÅDE(R) SER DU GERNE AT BRANCHEN UDVIKLER SIG?

Samspillet mellem de forskellige kompetencer synes jeg stadig halter lidt. Det har altid været vigtigt, at kunne samarbejde på tværs. Men det er ikke blevet mindre vigtigt efter mængden af specialistbureauer er vokset.

HVEM I BRANCHEN FORTJENER ET SKULDERKLAP – OG HVORFOR?

Som alle de andre år – Søren Flemming Larsen. En stor inspiration og en mand jeg har lært utroligt meget af.