Erfaring

I år 2000 indledte Anders sin karriere inden for detailhandelsbranchen, da han blev ansat hos Netto Danmark i stillingen som Assistant Director. Efter knap seks år hos den danske detailgigant, indtog Anders sin nuværende rolle som Buying and Marketing Director hos den norske detailkæde Rema 1000 – en stilling som han har besat i mere end 17 år. I 2015 løb Anders desuden velfortjent med titlen som årets CMO på The M List.

Motivation

Med +30 år i branchen, og en imponerende evne til at forene indkøb og markeds- føring, har Anders Jensen formået at positionere Rema 1000 som en af de mest prominente discountkæder i Danmark, bygget på idéen om ‘Discount med holdning’. I en tid præget af store udfordringer, er idéen og konceptet netop vigtigere end nogensinde før. På baggrund af det faktum, at det eneste forudsigelige i disse tider nærmest er dårlige nyheder; at det er blevet dyrere at være dansker, hvorfor Rema 1000s primære kampagner ‘køb kun det, du skal bruge’ er yderst aktuel. En kampagne Anders Jensen er arkitekten bag. Med et fokus på at gå forrest i kampen mod madspild, og ansvaret for opbygningen af en imponerende positionering i en ellers udfordret branche, er det næsten selvsagt, at Anders Jensen fortsat er på The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Lige nu har den voldsomme inflation på mad og drikke og de store stigninger på el og energi betydet, at forbrugernes privatøkonomi er under pres, hvilket betyder fo- kus på billigere varer og et mindre forbrug – ikke så meget ‘Nice to’ men ‘Need to’.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Forbrugernes privatøkonomi er kommet under pres. Samtidig er der en global kri- se, som medfører ændret forbrugeradfærd i et tempo, som ikke er set før. Presse- de avancer og manglende vareforsyninger presser samtidig mange virksomheder.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Det vigtigste fokus for os p.t. er, at vi kan agere hurtigt og tilpasse os de nye behov fra forbrugernes side, så vi sikrer at være relevante med udgangspunkt i kunder- ne – og kunne ændre fokus meget oftere end tidligere.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Vi skal sikre, at vi følger guidelines omkring ordentlig kommunikation, så vi ikke er utroværdige. Og så skal vi hjælpe forbrugerne med løsninger med udgangspunkt i deres hverdag. Forbrugerne ønsker at gøre de rigtige ting.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Forbrugerne køber andre typer varer – og det meste på tilbud. Så det har været nødvendigt at have fokus på at markedsføre de billigere alternativer. Samtidig har det gjort det vanskeligt at have den rigtige prissætning, da priserne er eksploderet.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At sikre, at vi fortsat har vækstet i et presset marked. Og at vi har tilpasset vores markedsføring og kommunikation, så den matcher det, som forbrugerne har brug for i øjeblikket. Så en hurtig omstilling på alle platforme, så vi fortsat er relevante.