Erfaring

Med markedsføring, forretningsudvikling og digitale medier i højsædet for Anders’ karriere, landede han i 2005 en stilling hos IUM Danmark, som han var hos i de følgende 10 år. I en stilling som Head of Digital tog Anders afsked med IUM 2011 til fordel for en stilling som CEO hos Downtown, hvilken han besad de følgende 2,5 år. Siden 2018 har Anders dog været at finde hos K.W. Bruun Import, hvor han har holdt titlen som Chief Digital Officer.

Motivation

Med en fortid i det danske bureaulandskab, har hele Anders Larsens karriere været sporet ind på aspekter, der vedrører markedsføring og digital forretningsudvikling. Som CDO for landets bedst performende bilimportør, anvender han sine erfaringer med umanérligt kyndigt håndelag og har gennem sine fem år i virksomheden leve- ret flotte resultater. K.W. Bruun huser brands som Fiat, Alfa Romeo, Jeep mfl., og kunne i 2022 løfte sløret for et milliardoverskud, hvilket bl.a. kan tilskrives Anders’ opdaterede tilgang til digital marketing, og hvordan man tilgår forbrugeren med de rette budskaber på det rette tidspunkt. Anders’ faglige begavelse inden for en bred palette af alt fra digital strategi og forretningsudvikling til ledelse, salg og udvik- ling, resulterer i flotte resultater hos K.W. Bruun, og fortjener unægteligt en plads på årets liste.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

AI er blevet allemandseje – det er i hvert fald blevet så tilgængelig, at vi bliver nødt til at forholde os til det. Selvom den måske er overhypet for tiden, så sætter teknologien gode diskussioner og tanker i gang.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Som repræsentant for tech-siden, ser jeg den største udfordring i branchen som ‘teknologi forblindelse’. Der er for mange eksempler på brug af ny teknologi uden kobling til strategi eller værdiskabelse i forretningen.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Tech kan hjælpe os med en masse både kreativt og forretningsmæssigt, og det bør omfavnes. Selvfølgelig skal man teste nye teknologiske tiltag af, men der bør hele tiden være med en kritisk tilgang til, hvad den reelle effekt og værdiskabelse er.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Med en simplificering og konkrete tiltag, der oplyser og inspirer andre, så det hele ikke bliver for stort og abstrakt til man overhovedet kommer i gang.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Jeg er del af en virksomhed, hvor godt købmandskab og rettidig omhu altid har væ- ret i højsædet. Det gør, at vi har haft økonomisk råderum til at kunne forsætte vores digitale transformation, uden at skulle træffe ‘dumme’ kortsigtede beslutninger.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Den er nem – at jeg sammen med mit fantastisk team har fået mulighed for, at påtage os ansvaret for udvikling og udrulning af nye systemer med høj strategisk og forretningsmæssig værdi.