Erfaring
Anne Sophie har en baggrund fra flere større danske bureauer, såsom Kunde & Co., Co+ og Agenda Group, og har tidligere i sin karriere bl.a. også siddet som Project Coordinator for amerikanske MTV Networks (Viacom). I en periode på fire år, besad Anne Sophie tillige en stilling som Bureauchef hos BABY. I 2018 kunne Anne Sophie dog indtræde i sin nye rolle som CEO for bureauet Butter Agency – en rolle hun har haft siden.
Motivation
Som CEO for det kreative bureau, Butter Agency, og med knap 20 års erfaring i den danske marketing- og reklamebranche, skriver Anne Sophie Lange sig ind på listen som en af branchens mest markante profiler. Foruden hendes tårnhøje kompetenceniveau inden for bl.a. procesoptimering, digital og filmproduktion, samt Butter’s stadigt voksende succes, har Anne Sophie sat spotlight på #MeToo-fænomenet på den danske marketing- og reklamescene. Hendes tilstedeværelse i debatten har været enorm – og på den gode måde. Med sublimt fokus på ligestilling og den vigtige samtale, buldrer Anne Sophie gennem #MeToo-debatten med vægtig tone og respektabel røst i et markant #MeToo-opgør. Med en flot portefølje og en yderst vigtig stemme i branchen er Anne Sophie således ét af de mange talenter, som vi på The M List glædeligt kan byde velkommen i 2023!
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Det øgede fokus på ligestilling, work/life balance, diversitet, og sund arbejdskul- tur. Generelt ser vi en ny generation, som stiller krav til deres arbejdspladser, og ikke bare vil indordne sig i et oldschool magt hierakisk og usundt arbejdsmiljø.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
At bevare kvaliteten. Budgetterne bliver mindre, tiden bliver mindre, attentionspan bliver mindre. Der er en tendens til at alt skal gå hurtigt, leve kortvarigt, og blive erstattet af nyt. En kedelig ‘brug og smid væk’-kultur også i vores branche.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Man bliver som bureau nødt til at holde fast i, at man er en rådgivende virksom- hed. Vi skal rådgive kunderne til kvalitet fremfor kvantitet. Ja, meget er data og al- goritmer, men indsigtsbåret kvalitetsindhold øger potentialet for succes gevaldigt.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Vi kan tage stilling. Vi kan vælge hvilke kunder, vi arbejder med, og hjælpe dem med at gøre deres kommunikation skarp og dermed hjælpe med at promovere de bæredygtige virksomheders produkter og ydelser, fremfor at promovere et unødigt overforbrug.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Den har vækket uforudsigeligheden fra corona til livs. Vi er mere varsomme med fastansættelser, og har sværere ved at planlægge langsigtet. Det har krævet mere som leder, at fastholde sine ansatte og skabe motivation i en tid med meget uro.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Det har utvivlsomt været ansættelsen af Christine M. Smith som ny kreativ direktør. At kunne tiltrække et så prisvindende internationalt anerkendt talent til at stå i spidsen for Butter, dét har været en enorm succes for både Butter og mig personligt.