Erfaring
Benedictes karriere startede i en stilling hos L’Oréal i 2002. I de følgende syv år var Benedicte forbi Colgate Palmolive og Samsung, hvor hun besad titler som hhv. Nordic Senior Brand Manager og Marketing Manager. I 2015 rykkede hun til Københavns Lufthavn, hvor hun gennem de følgende fire år arbejdede sig op til positionen som Head of Marketing & CX. I dag er fly dog skiftet ud med tog, da Benedicte i 2019 overtog posten som marketingchef for DSB.
Motivation
Med knap 170 mio. årlige påstigninger råder marketingchef for DSB, Benedicte Howitz Bardram, over en stor del af den regelmæssige tog-passagerers daglige oplevelse og reklameeksponering. Med et fokus cementeret i følelser, engagement, positiv retorik og bæredygtighed, sætter Benedicte sig i førersædet for at tilveje- bringe fortællingen om, hvordan DSBs initiativer ikke blot skal lette hverdagen for borgeren, men gøre en forskel for klimaet. Netop budskabet om et fokus på klimaet, er DSB en oplagt afsender af, og med indgående forståelse for marketingdisciplinen og erfaring fra store og velkendte brands, driver Benedicte kommunikationsind- satserne med den agenda, og får dem til at favne bredere end blot forsinkelser og dårlige vejrforhold. DSB er på en spændende rejse med Benedicte i front – og netop derfor, er hun at finde på årets The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Samfundsbevidsthed og vise at man tjener et større formål. At kunne navigere i og forholde sig til et konstant omskifteligt samfund – og tilbyde løsninger, der gør en reel forskel – hvad end vi taler økonomi, tryghed eller den grønne omstilling.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Håndtering af usikkerheden i markedet. Vi står midt i store globale udfordringer, bl.a. krig, inflation og klimakrise. Det kræver mere, at finde relevante budskaber i disse tider, samt at ramme de omskiftelige forbrugere på de rette kanaler.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Det kræver fleksibilitet, agilitet og tillid. Ærlig og åben kommunikation er essentiel både til kunderne og mellem samarbejdspartnerne.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Vi har et ansvar for, at holde den etiske og reelle linje i kommunikationen omkring bæredygtighed. Synliggørelse af de reelle initiativer der hjælper den grønne omstilling skal frem, så de skaber positive ringe i vandet hos virksomheder og forbrugere.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Fokus på pris er vigtigere end nogensinde samt effektiv brug af ressourcer.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Sammen med gode kolleger og samarbejdspartnere har vi bygget en solid formåls- drevet brandplatform op, hvis formål er at få flere til at få øjnene op for, hvilken vigtig rolle kollektiv transport spiller ift. trængsel, den grønne omstilling og økonomi.