Erfaring

Birgitte startede karrieren hos Yahoo!, hvor hun i +10 år besatte roller på Manager- og Director-niveau på de europæiske og nordiske markeder. Birgitte gik da fuld tid med eget start-up, før hun i 2009 tilsluttede sig Specific Media i stedet. I 2015 var hun forbi Viant Inc. og ankom ni måneder senere til Google, hvor hun fortsat er at finde i dag, p.t. som Northern Europe Data & Architecture Lead & Head of Platforms for det danske og finske marked.

Motivation

Med sine flotte bedrifter hos den internationale tech-gigant Google, lander Birgitte Jöhncke en sikker plads på dette års liste. Efter mere end syv år hos virksomheden har Birgitte for nyligt landet stillingen som Northern Europe Data & Architecture Lead og Head of Platforms for det danske og finske marked, hvortil hun allerede har opnået flotte resultater. Med hendes stærke kommunikations- og ledelsesskills samt øje for digitale platforme, formår Birgitte at udføre projekter til UG, hvortil hun altid har en strategisk tilgang. Birgitte er med til at sikre Googles fremtid ved kontinuerlige initiativer, og hun debuterer derfor på The M List 2023 for sine flotte bedrifter og succeser. Velkommen på listen!

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Kunstig intelligens får en markant indflydelse på branchen. Vi er helt i begyndelsen af at forstå, hvad kunstig intelligens kan hjælpe os med at forstå og gøre for os, og her vil vi se de største forandringer.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Hvordan man indgår en transparent dialog med forbrugerne om, hvorfor man beder dem dele deres data – hvad den bliver brugt til og skaber af værdi. Og at man fortsat måler ens succesparameter korrekt i en fremtid, hvor cookies forsvinder.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Hvilke data er nødvendige at indsamle og hvorfor? Ens data-infrastruktur skal være sat op, så succes kan måles uafhængigt af cookies. Anvendelse af modelle- ring er i stigende grad nødvendigt for at give indsigt, hvor måling ikke længere er muligt.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Det gør vi mest effektivt ved at sikre brugen af de mest grønne løsninger. I Google har vi været CO2-neutrale siden 2007 – og al den strøm vi bruger, opvejer vi med tilsvarende vedvarende energi, og fra 2030 ønsker vi at være 100 % CO2-frie 24/7.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Økonomiske udfordringer giver mulighed for at sikre fokus, så man får brugt sine ressourcer mest optimalt. Behov ændrer sig hos kunderne, og det er vigtigt, vi reflekterer dette i den måde, vi arbejder på. Vi har omorganiseret for at reflektere dette.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Jeg har fået udvidet mit ansvar til nu at inkludere alle markeder på tværs af vores nordeuropæiske region. Jeg har fået et stærkt team på plads, der er forankret i en klar strategi for de forskellige områder og med respekt for de enkelte markeder.