Erfaring

Brian var den første medarbejder hos daværende Hjaltelin, Stahl & Co. (Nu Accenture Song), da han tilbage i 2004 blev ansat som projektleder. I 2006 skiftede Brian dog til nystiftede Rainmaker – bureauets dialog-del. Her startede han som projektleder og sluttede som kontaktchef, før han efter fem år rykkede til Klausen & Partners, hvor han de seneste +14 år har arbejdet sig til tops, og i dag sidder som CEO & Partner.

Motivation

The M List byder for første gang velkommen til CEO og partner i Klausen & Part- ners, Brian Carlson! Med kommercielt tæft og en blåstemplet virksomhedsforståelse, står Brian i spidsen for at drive B2B-bureauets marketingstrategier og -løsnin- ger af komplekse forretningsmæssige udfordringer på tværs af erhverv og kanaler for nogle af landets mest bastante B2B-virksomheder, såsom DSV, Danfoss, NCC mv. En opgave, der umiddelbart er lykkedes godt siden Brian overtog CEO-posten i 2021. I 2022 kunne Klausen & Partners nemlig, trods inflationsrater, renteniveauer og prognoser for recession, løfte sløret for en markant fremgang på bundlinjen med en vækst på +1,5 mio DKK. Dette er et resultat, der i alt sin væsentlighed vidner om Brians analytiske, dynamiske og succesfulde kyndighed inden for marketingdisciplinen – The M List applauderer!

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Det er svært at komme udenom AI, og hvordan vi som bureauer kan sætte det i spil. Det skal selvfølgelig ske uden at fjerne den magi, der opstår når dygtige men- nesker arbejder sammen. Den balance skal findes, så AI supplerer det kreative samarbejde.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Økonomien. Mindre budgetter og mere usikkerhed. Historien har vist, at marketing er udsat i den slags tider, og at aktiviteterne går i retning af meget taktisk, kortsigtet kommunikation.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Det kræver mere end taktisk kommunikation at opbygge et stærkt brand og lønsom forretning. Løsningen ligger i at fokusere på at bygge brand samtidig med, at man genererer forretning. På indersiden, må man fokusere på datadrevet drift og effektivitet.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Vores opgave er, at bidrage til at drive virksomheders vækst, skabe job og fremgang. Der er opstået et naturligt fokus på at integrere bæredygtighed i forretningen. Det skal vi sikre, og det starter altid med at have en kommerciel tilgang.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Heldigvis har påvirkningen været mindre, end jeg havde frygtet. Selvom det har øget vores opmærksomhed på de små signaler fra markedet, kunder, og kolleger i branchen, så har det ikke haft nogen væsentlig indflydelse på vores arbejde.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Som ansvarlig for bureauet er mit primære mål at sikre tre ting. At vi opnår stærke resultater samtidig med, at vores medarbejdere trives og vores kunder er glade. Det er vi lykkedes med. Mere skal der faktisk ikke til for at gøre mig glad 🙂