Erfaring
I 2006 indledte Cecilie en 16 år lang karriere hos YouSee, hvor hun først sad som Corporate Communication Manager og senest som Head of Creative, Brand Activation & Social Media. Efterfølgende landede hun stillingen som Head of Digital Marketing & CRM hos Nuuday, hvorefter hun var forbi Paramount senest som Director, Marketing, Nordics, indtil sin nuværende rolle som Marketing & Partnerships Director, Northern Europe for SkyShowtime.
Motivation
For første gang lander Cecilie Foss på The M List i 2023, som følge af en spændende opgave bestående i lanceringen af SkyShowtime i hele Nordeuropa; en streamingtjeneste der tilbyder ikoniske brands til millioner af forbrugere. Med +15 års erfaring, og imponerende marketing- og digital tæft, har hun ledt lanceringen og udrulningen af marketing- og pr-planer på tværs af Nordeuropa, og dermed siddet med det ultimative ansvar for den kreative repræsentation af brandet. Med hendes spændende profil stikker Cecilie af inden for marketingdisciplinen i entertainment-branchen, idet hun formår at kombinere langsigtet strategisk udvikling med en mere kortsigtet positionering med blik på lokale markeder. Netop denne indgå- ende forståelse og strategiske kunnen, vinder hende en plads på årets The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
At opbygge brand. I mange år har brandudvikling og -opbygning måtte vige for digital mid- og lowfunnel-teknologier. Balancen skal genfindes. Den ene går forud for den anden.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Én ting der er specielt relevant for den kreative branche er, at efter pandemien er arbejdsmarkedet blevet mere globalt, og lokale talenter og arbejdsgivere ser ikke længere landegrænser som en udfordring. Så kampen om de bedste er blevet hårdere.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Tilbyd dine talenter de allerbedste vilkår. Og kig ind i nabo-vertikaler/industrier for at finde de bedst matchende personligheder. Med de rette talenter og ambitioner kan nye industrier læres.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Et ufravigeligt krav er en bæredygtighedsstrategi i vores marketingmix, om det gælder produktion af materialer, krav til underleverandører eller virksomhedens (grønne) rolle i det omkringliggende samfund: Grønne KPIer i 2023 er nødvendigt.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Der er en tydelig tendens til, at nordeuropæiske forbrugere er blevet mere prisfølsomme. Der skal tænkes kreativt for at overbevise forbrugerne. Samtidig er konkurrencen skærpet i streaming med flere konsoliderede spillere på markedet.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Lancering af SkyShowtime på tværs af Nordeuropa – sammen med et passioneret team, der aldrig giver op.