Erfaring
Christina indledte sin karriere hos MSD som Medical Service Manager, og senest som Managing Director. Efter 11 år rykkede hun til Coloplast, hvor hun sad som Global Marketing Director, før hun i 2017 tog til ALK, hvor hun senest sad som SVP for Head of Global Marketing and Consumer Care Division. Herefter indtog hun rollen som CMO hos GN Hearing, inden hun fik sin nuværende rolle som CMO hos Milestone Systems.
Motivation
Vi byder Christina Molt Mengel velkommen på The M List. Slut 2021 blev hun ansat som Milestones nye CMO, og efter at være faldet på plads i rollen, har hun i det seneste år ikke gjort andet end at imponere. Med dyb ekspertise inden for kommerciel strategi og marketing fra tidligere senior- og komplekse lederroller, har hun taget Milestone på en rejse, der både sikrer marketingdisciplinen en plads og indflydelse i den øverste direktion og med det rette team, at forløse et globalt marketingpotentiale. Med Christina ombord arbejder man nu som en datadrevet og moderne virksomhed, der gennem de rette teknologier og forståelse for globale kundesegmenter, bevæger både Milestone brandet og deres resultater i den rigtige retning. Med stærke og afholdte ledelseskompetencer, høj marketingstrategisk faglighed, positiv energi og stærkt drive, brager Christina Wolt Mengel ind på årets liste.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
At bygge bro mellem ‘gamle’ marketingdyder såsom brand, marcom og marketing i dag som en primært tech/data-drevet funktion. Det ene kan ikke stå uden det andet, og kunden skal opleve det som en autentisk helhed.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
At få skabt optimal synergi mellem salg og marketing. Eftersom marketing har overtaget ansvaret for en langt større del af kunderejsen, skal de kommercielle funktioner arbejde i total sync. Det er faktisk sværere end det lyder – især i BtB.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Placér kunden i centrum og fokuser på kunderejsen – en kliché, men stadig det rig- tige. Marketing skal gøre sig til en del af løsningen ved at indføre direkte salgsmål i marketing og tage ansvar for at attribuere aktiviteter til top- og bundlinjen.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
En klar strategi for brandet kan bruges til at aligne en hel virksomhed mod et fælles mål (Ørsted er et godt eksempel på dét). Og marketing kan hjælpe med den hårfine balance mellem kommunikation af ambitioner og reelle hensigter vs. greenwashing.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Ikke i forhold til strategi eller plan. Vi har en klar og uændret vækststrategi (tredobling af toplinjen inden for fem år). Men lønpresset kan mærkes, og som software-virksomhed er lønnen en stor del af omkostningerne, så det kan få betydning på sigt.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Som første CMO i Milestone, at have etableret en stærk organisation der agerer som kommerciel strategisk partner og er blevet en vigtig del af vækststrategien. Vi er foran planen, og har fx etableret en fuld lead engine og team på syv måneder.