Erfaring
Christina påbegyndte sin karriere hos CANAL+ Group, først som PR Manager og senere som General Manager & Head of Marketing. I 2012 landede hun stillingen som EVP hos den internationale virksomhed HBO Europe, hvor hun senere overgik til CMO and Head of Distribution Europe. Dette førte hende i 2021 til rollen som General Manager hos HBO MAX EMEA, som er ejet af WarnerMedia. I dag sidder hun som General Manager Warner Bros. Discovery Nordic.
Motivation
I det seneste år har Christina Sulebakk trådt ind i rollen som General Manager for Warner Bros. Discovery Nordic, hvilket giver hende det fulde ansvar for udviklingen af den amerikanske koncerns fulde aktiviteter i Norden. En flot position, der har cementeret hendes evner i at drive profitabel vækst på tværs af WarnerMedia, og med hendes dybe forretningsforståelse fra andre ledende stillinger har hun formået, at opbygge streaming-forretningen på tværs af markeder. Desuden har hun med hendes nye rolle hos mediegiganten endnu en gang indtaget en plads på listen over ‘De 20 mest magtfulde kvinder i global underholdning’. Kombinationen af ovenstående, hendes indgående forståelse for mediebranchen samt hendes imponerende, kommercielle værktøjskasse udgør Christinas indgangsbillet til en plads på The M List endnu et år.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Stigende digitalisering, omstilling og effektivisering. Særligt det sidste er kommet på dagsordenen, pga. det seneste års stramning af det økonomiske råderum hos forbrugeren. Blikket er stift rettet på bundlinje og omkostningsstrukturen.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Vi har startet et nyt år, med en vis usikkerhed, i forhold til de økonomiske konjunk- turer. Forbrugerne og virksomhederne er blevet mere forsigtige. Dette påvirker annoncemarkedet i høj grad.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Vi skal igennem første halvdel af 23 for rigtig at kunne se, hvor markedet er på vej hen. Jeg oplever, at flere virksomheder i øjeblikket ser tiden lidt an og effektivise- rer på de interne linjer.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Ved at gøre den grønne omstilling til et samtaleemne i hele organisationen med målbare resultater. Medarbejdere har brug for en både transparent og resultato- rienteret indsigt i virksomhedens arbejde, og dagsordenen skal sætte et tydeligt aftryk.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Som ansvarlig for medier på tværs af streaming, tv-kanaler og biograffilm, er der fokus på at balancere både udgifter og indtægter, så vi fortsat kan være relevante og producere nyt og spændende indhold.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
WarnerMedia & Discovery fusionerede sidste år, og siden da har vi arbejdet på at samle forretningen på tværs af afdelinger. Med over 700 ansatte i Norden tager det naturligvis tid at få forankret en ny strategi og kultur, men vi er godt på vej.