Erfaring
Henrik søsatte i 1994 sin første virksomhed, HKSDK, og introducerede således komfortable og lette sikkerhedssko til den nordiske håndværks- og byggebranche. Efterspørgslen på de komfortable og fleksible sko steg, hvilket bevirkede, at Henrik i 2014 startede virksomheden Airtox, som skulle udvikle den ultimative sikkerhedssko. Siden da har Henrik været at finde hos Airtox, hvor han sidder under titlen som Product Marketing Specialist.
Motivation
Henrik Boe Wiingaard-Madsen drog i 2014 ud på et eventyr, hvor bekvemmelige og funktionelle sikkerhedssko var i højsædet. Vi kender dem alle og uden hånds- rækning til hverken mediebureauer, salgskorps eller kreative konsulenthuse, har manden bag Airtox, siden selv påtaget sig styringen af brandets kendskabsop- bygning og markedsføringskampagner – og det er ikke småpenge de opererer for. Airtox markerede sig blandt Danmarks 10 største annoncører i 2022, og boltrer sig således med nogle af landets helt store spillere såsom Danske Spil, Boozt og Mc- Donalds. Med et strategisk udgangspunkt der har en skarp klang af synlighed over alt, er Airtox reklamer at finde her der og alle vegne på landets gader og stræder, aviser og sociale medier – og i særdeleshed også på folks læber. Dét er iværksæt- teri, når det er bedst. Velkommen på listen, Henrik!
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Bæredygtighed og ansvarlighed er den overordnede trend pt.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Konstant ændring i den måde forbrugerne bliver på påvirket på, og man skal i højere og højere grad bruge en større vifte af forskellige medier i samspil for, at opnå den ønskede effekt.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Ved at markedsføre sig større, hyppigere, vedvarende og langt mere markant med enkelte og tydelige budskaber. Derudover ved at skille sig ud ved, at markedsføre sig på andre måder end hovedparten af branchen gør.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Ved at anbefale grønne og ansvarlige budskaber i markedsføringen. Derudover ved at gøre vigtigheden af grøn omstilling enkel og let forståelig.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Det har øget min motivation til at markedsføre sig mere i et markedet, hvor den økonomiske situation har betydet mindre støj for markedsføring generelt i perioden.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Massiv branding, non stop.