Erfaring

Jacob har gennem sin karriere været Art Director for en række magasiner såsom Rika Magazine, Free Magazine, Love Magazine mfl.. Han kan kalde sig designer mDD, som bevidner hans høje niveau, og har desuden medvirket til etableringen af brandet, Maaloufs. Dog er Jacob fortrinsvist medstifter af det kreative bureau, NR2154, hvorigennem han har +15 års erfaring med bl.a. visuel kommunikation, branding og art direction.

Motivation

Som medstifter af NR2154 som har plads i København, New York og Paris, indtager Jacob Wildschiødtz en sikker plads på dette års The M List. Med sin passion for visuel storytelling, har Jacob omfattende erfaring med branding, redaktionelt design og art direction, hvilket kan ses i Jacobs arbejde med brands som Margiela, Netflix, Hennessy mfl. Han er en dygtig leder, der inspirerer sit team til at skabe brands, der er både smukke og effektfulde, og som formår, at forbinde sig med kulturen. Han er drevet af en global tilgang til sit arbejde, er engageret i at opbygge nye designmodeller og -processer samt netværk af samarbejdspartnere og udfordrer samtidig de kreative grænser i arbejdet med bureauets ambitiøse kunder og formår således, at udfolde den danske designæstetik til et globalt publikum – hvilket The M List hylder.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Bæredygtighed og relevans. For os og vores kunder er der mere fokus end nogen- sinde på bæredygtighed, og på at bygge brands op på ægte værdier og kultur, der kan være tråden igennem hele organisationen og helt ud til forbrugeren.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

At hjælpe vores kunder med at skabe ansvarlige brands, der er bæredygtige og ikke bare vækst – vores branche har et stort medansvar.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Ved at hjælpe vores kunder med at sigte højt og holde hvad de lover. Vi stræber efter, at hjælpe vores kunder med at lægge fundamentet for at træffe bedre valg og bygge stærke ansvarlige brands.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Udover at hjælpe med at skabe mere ansvarlighed på brand-niveau kan vi helt konkret bygge bæredygtighed ind i alle vores fysiske designprojekter. Definere konkrete målbare målsætninger på projektplan og søge nye bedre teknologiske løsninger.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Den nuværende ustabile sikkerhedspolitiske og økonomiske situation i verden gør, at vores kunder agere meget mere kortsigtet. Tidslinjerne er generelt blevet voldsomt accelereret, og det lægger ekstra pres på kvalitet, bæredygtighed samt omkostninger.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Konsolidering af vores kontrakt med LVMH gruppen, som officiel partner for branding på tværs af alle deres brands og divisioner, har været central for udbygningen af vores team og åbning af vores studie i Paris.