Erfaring

I de foregående ni år, har Jeppes karriere cirkuleret om et af nordens største mediebureauer, GroupM, hvor han gennem årene har klatret op af bureauets interne karrierestige. Med en fortid hos bureauerne Benjamin Media og Vizeum, kom Jeppe til GroupM i 2014, hvor han siden har beskæftiget sig med media og e-commerce services, [m]Platform services mv. I august 2022 overtog Jeppe posten som CO-CEO for GroupM Nexus i Norden.

Motivation

Jeppe Lehrmann er en fagligt dygtig og visionær leder i GroupM Nexus, hvilket i 2022 resulterede i, at han kunne indtræde i sin nye position som nordisk joint-CEO af GroupM Nexus, som huser 400 ansatte og en samlet bruttoavance på DKK 350 mio. Jeppe har været den drivende kraft bag designet og etableringen af Nexus, som er er gået fra fire lokale og uafhængige organisationer til én samlet nordisk organisation med egen organisationsstruktur, ledelse, proces og services. Jeppes lederskab har medført en rekordhøj forøgelse i medarbejdertilfredshed, vækst i bruttoavancen og et utal af branchepriser. Hans evidente ledelseskompetence og transparente kommunikationsstil, udgør sammen med en stærk faglig forståelse for medier, data- og techplatforme – grundstenene for en præstation som The M List ønsker at fremhæve. Velkommen på listen, Jeppe.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Jeg tager det nemme valg i Artificial Intelligence (AI). Selvom AI ikke er en ny trend, har lanceringen af ChatGPT ændret vores opfattelse af, hvad AI er i stand til, og har potentiale til at revolutionere måden, vi tilgår marketing på.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Måling af marketingeffekt på tværs af paid og owned medier er udfordret. Bureau- er og annoncører står over for nye krav på grund af begrænsede cookies, øget privacy og lukket data på medie- og teknologiplatforme.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Ved at være skarp på opsamling og brugen af første parts data og tilføj incrementality-eksperimenter til måling af kampagneaktiviteter. Vi skal som branche tage mere ansvar med hensyn til den grønne omstilling.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Jeg foretrækker konkrete kortsigtede handlinger frem for ukonkrete 5-10 års strategier, som kan være svære at måle. Alle bør have tre ting, som de selv ønsker at ændre i 2023.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

2022 endte som et godt år for GroupM. Den øgede usikkerhed har accelereret vores fokus på at automatisere og fjerne ikke-værdiskabende opgaver, men vores ambition om, at vækste vores medarbejderes og kunders forretning er den samme.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Vores globale lancering af GroupM Nexus, som i høj grad er inspireret af den struktur og det arbejde, vi har lavet i GroupM i Norden de seneste par år.