Erfaring

Joacim indledte sin karriere hos DXC Technology, hvor han senest sad som Account Executive. Siden da har Joacims professionelle løbebane centreret sig om det globale digitale bureau Valtech. Inden for de seneste 16 år har Joacim varetaget diverse stillinger på Director og Executive Vice President-niveau på det danske såvel som det amerikanske marked. I dag er Joacim fortsat hos Valtech som Global Chief Growth Officer.

Motivation

I mere end 16 år har Joacim M. Jeppesen sat sit præg på den globale virksomhed Valtech, og stået i spidsen for flere af virksomhedens internationale transformationsprocesser. Joachims stærke, strategiske men også kommercielle tæft, har over de sidste år resulteret i et enormt momentum og en stærk virksomhedsvækst for det internationale konsulenthus. Valtech har udtalte ambitioner om at fordoble virksomhedens omfang i de forestående år, hvilket har resulteret i en række opkøb i løbet af 2022, herunder Evident, Appsolutely, CloudCo, WingsIT, TBG og Tome Software, som alle skal tilføje stærke kapaciteter til virksomhedens salesforce services og bredere eksertise indenfor digital transformation. Der tegner sig et lovende år for Valtechs væksteventyr, med Joacim på styrmandsposten, og det lander ham endnu engang på The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

At vi arbejder med kunder, der i stigende har modet til at gennemføre store forandringer ift. kanalstrategier, nye go-to-market-strategier og digitalisering af produkter og services.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

At udvikle en ny full-service-model der afspejler de behov, kunderne har ift. den dybe forandringsproces og kompleksitet, de står overfor.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Genbesøger den rolle man ønsker at have hos kunderne fremover, derefter leve- rer på planen om, hvilke kompetencer man har in-house, og hvor man benytter eksterne partnere.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Integrer den grønne tænkning ind i alle aspekter af kundearbejdet. Walk the walk.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Dialogen om digitale investeringer som kritiske værdiskabende investeringer er flyttet op på et endnu højere strategisk niveau hos kunderne, hvilket er glædeligt og spændende.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At alle vores +400 kolleger i Ukraine stadigvæk er i live, og at vi har bidraget til deres sikkerhed og produktivitet.