Erfaring
Kent Holms virke i engroskoncernen, VELUX, trækker tråde tilbage til 1998, da han startede i en stilling som Brand Analyst. Han har siden haft en kavalkade af poster hos foretagendet, herunder som Vice President for hhv. Global Product Management og Aftermarket & Service. Kent er i dag Senior Vice President, og har gennem sin karriere demonstreret værdi for virksomheden gennem sin multinationale baggrund og kendskab til byggebranchen.
Motivation
Kent gjorde sin entré hos VELUX-koncernen i 1998, og siden da har der været fart over feltet – i juli 2022 gjorde han sig endnu en intern forfremmelse, denne gang til SVP for Global Brand Marketing. Med demonstreret historie med at arbejde i bolig-/ byggebranchen, har Kent en stærk multinational baggrund inden for marketing og produktledelse, og en betydelig professionel erfaring inden for innovationsmodeller, mulighedsrum og digital disruption. Han har nu ansvaret for VELUX globale marketing strategi, udvikling og udrulning inden for både det klassiske professionelle marked, men også virksomhedens satsninger af nye produktinnovationer af VELUX tagvindue direkte mod globale forbrugere. Et stort og komplekst ansvar som Kent er sluppet godt afsted med og umiddelbar mestrer til UG. Vi ser frem til at følge med på rejsen, alt imens Kent bydes stort velkommen på The M List 2023.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
En væsentlig tendens må være, at forbrugerne på tværs af industrier ændrer adfærd. Så næsten uanset hvor man befinder sig i branchen, er man nødt til at forholde sig til, hvordan man tilpasser sig og møder dem på nye måder.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Jeg synes, den største udfordring er behovet for at balancere mange forskellige agendaer. Vi oplever behov for personalisering, dataregulering, fokus på bæredyg- tighed, nye teknologier og mange flere.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Vi forsøger, at have fokus på en langsigtet retning. De senere år har dog i høj grad lært os behovet for at være agile og innovative – og det kommer til at fortsætte.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Jeg tror, at det er vanskeligt at nå i mål via forbud. I stedet bærer vi alle et medansvar i forhold til at sørge for at forbrugerne vælger bæredygtige løsninger. Det vil være afgørende, at branchen også påtager sig det ansvar.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Vi har i høj grad fastholdt retning og investerer i aktiviteter som understøtter den. Men vi har selvfølgelig også forsøgt, at tilpasse os de markedsforhold vi er blevet mødt af.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Overskriften må være, at vi har lavet en global transition mod outcome driven marketing. Det betyder, at vi har fået skabt transparens omkring kunderejsen, vores marketing-funnel samt hvilke målepunkter der er afgørende for vores succes på kort og langt.