Erfaring
I 1989 kickstartede Kim sin karriere som Senior Copywriter and Strategist hos DDB Needham, hvor han efter seks år indtog rollen som Creative and Strategic Director hos Grey. Herefter stiftede Kim det kreative og succesfulde reklamebureau, Robert/ Boisen & Like-minded, som han, siden stiftelsen i 1998, har stået i spidsen for i sin rolle som administrerende direktør og CO-Founder.
Motivation
Kim Boisen anerkendes på dette års liste for sit kreative bidrag til reklamebranchen og for hans formandskab i brancheforeningen. Kim har fungeret som den fø- rende kraft hos bureauet Robert/Boisen & Like-minded A/S siden 1998 og er i dag en af de mest markante personligheder på den danske bureauscene. Med sit team har Kim oplevet endnu et prisvindende år i samarbejde med nogle af Danmarks største spillere.’Check the Tag’–kampagnen nåede 67 % af målgruppen på kun 24 timer, med mere end 46.000 likes, delinger og kommentarer, hvortil engagemen- tet var 700 % bedre end benchmark. Kampagnen sætter fokus på, at et stort antal unge danskere har købt kopivarer uden at vide, at de risikerer at støtte organiseret kriminalitet. Et fokus der er yderst relevant at bringe frem i lyset. Kim placerer sig endnu et år som en agil og driftig profil på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Jeg ser tre: 1) Frygten for recession har skabt markant fokus på, at sikre værdi af ens kampagner. 2) Brands vil gerne spille en rolle i den bæredygtige omstilling, men kæmper med at finde ud af hvordan. 3) Generativ AI og mulighederne for branchen.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Den gamle effektformel duer ikke længere. Brands kan ikke længere købe sig til opmærksomhed og effekt gennem rå eksponeringer, men skal gøre sig fortjent til den. Det kræver, at man skal gentænke hele sin måde at udvikle og aktivere kampagner på.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Ved at brands praktiserer mere storydoing end storytelling og bliver bedre til at aktivere de store følelser hos forbrugerne. Fx ved at turde have en holdning og stå ved den, samt slippe angsten for at vise sit produkt i en uperfekt situation.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Indflydelsesindustrien kan spille en sindssyg vigtig rolle i forhold til at flytte forbru- gernes adfærd og til at hjælpe brands med at få succes med at udvikle handlinger og holdninger, der reelt flytter verden i en mere bæredygtig retning.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Inflationen påvirkede ikke omfanget af vores arbejde i 2022, hvor vi fik et godt resultat. Men vi er meget opmærksomme på de mulige konsekvenser af de nuværende geopolitiske udfordringer, og opererer med flere budgetscenarier som de fleste bureauer.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Der har været flere, men jeg var især stolt over, at Robert/Boisen & Like-minded cementerede sin position som det mest resultatskabende bureau i Danmark ved den ny Effie Awards i efteråret med hele ni priser.