Erfaring

I 1998 indtrådte Kim i bureaubranchen, hvor hans karrierevej har krydset bureauer, såsom Grey, Propaganda McCann, Republica, Kunde & Co., Hello Group, Creuna, DDB og ADtomic Communications. I 2015 vendte Kim tilbage til McCann i en stilling som Executive Creative Director, hvorefter han overtog direktørposten hos EY. Siden 2021 har Kim været CCO & Partner hos WDP X, hvor han sideløben- de sidder i rollen som Founder and Advisor hos JONG.

Motivation

Igennem sin +20 år lange karriere har Kim Jong Andersen med rutineret håndelag og sin markante personlighed formået at inspirere og ikke mindst udfordre den danske marketingscene betydeligt. Kim besidder et imponerende CV, hvor han har beskæftiget sig med nogle af de største brands på både internationalt og national plan. Kombinationen af hans visionære og kreative tænkning og kontinuerlige stræben efter at skabe noget nyt og anderledes, baner vejen for hans virke som CCO hos WDP X, og som rådgiver i sit eget bureau, JONG, og som juryformand for Danish Digital Award. I tæt samarbejde med Dansk Markedsføring har Kim post-covid løftet Danish Digital Award til nye højder, kulminerende i rekortstort antal indstillinger i 2022. Kims stålsatte engagement for at udvikle dansk marketing sikrer ham endnu en plads på The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

AI fylder rigtig meget nu på teknologifronten. Med god grund. Der er dog et aber dabei. AI har alle mulige applikationer, men det handler om at finde ud af, hvor der skabes mest mulig vedvarende værdi i forretningen, så det ikke ender som en gimmick.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Fokus og prioritering. Især når man sætter det lange lys foran. Ellers ender markting kun med udgifter og ingen investeringer. Hvis planen begynder at ligne et Gantt-kort på speed, skal man overveje, om man ikke smører brødet for tyndt.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Du skal være tættere på dit marked og dine kunder. Dyb indsigt er som altid vejen frem. Og det er ikke bare lig med en konventionelle markedsanalyser og forbrugerundersøgelser. Nogle gange skal der andre metoder til.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Vi skal hjælpe med at finde frem til de ting, der er eller potentielt kan være iboende i en virksomheds forretning eller produkter, der gør intention til handling. Det fungerer ikke at have grøn som vedhæng eller kun som kommunikation.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Vores klienter har skulle opnå mere for mindre eller for det samme. Hvilket igen forudsætter en skarpere prioritering. Samtidig skal vi have mere empati for den situation som mange virksomheder og forbrugere befinder sig i efter krise på krise.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At kunne gøre en réel, mærkbar forskel for vores klienter gennem det arbejde, vi leverer dag til dag. At bygge WDP X op, og ikke alene at tilbyde strategisk rådgivning og analyser, men også kunne eksekvere digitalt på højt niveau, hvad angår UX og design.