Erfaring
Lena kickstartede sin karriere som Concept Manager for Bang & Olufsen i 1990, hvor hun 11 år senere landede stillingen som Project Manager hos Euro RSCG. I 2002 overtog hun rollen som direktør i LEGO Systems marketingafdeling, som skulle vise sig at udgøre startskuddet på Lenas lange og flotte karriererejse gennem koncernen. Siden da har Lenas karriere accelereret i virksomheden, og i dag kan hun kalde sig Senior VP hos Lego Group.
Motivation
Det er uladsiggørligt at komme udenom Lena Dixen, når vi skriver The M List. Foruden det faktum, at Lena løb med sidste års titel som Årets CMO, driver hun væksten hos den største legetøjskoncern på verdensplan i en flot rolle som SVP – en bedrift der placerer Lena i den danske marketingbranches absolutte top. Med et særligt fokus på bæredygtighed, spiller Lena en central rolle i LEGOs transforma- tion mod et mere moderne og digitalt drevet brand. Hun leder udviklingen af nogle af virksomhedens mest succesrige produktserier og er med i udformningen af store kampagner: LEGOs bæredygtighedskampagne, #PlanetPromise og LGBTQIA+ kampagne, ‘A-Z of Awesome’ og kan i 2022 præsentere det bedste resultat i LEGOs historie. Udover at LEGO kan fejre 90-års fødselsdag, bør de også fejre, at de har Lena med ombord. Dét gør The M List i hvert fald!
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Diversitet og inklusitivitet. Ærlige holdinger. Turde mene noget og give udtryk for det. Og stå ved det. Gøre det, man siger man vil.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
At holde fokus på det langsigtede, at styrke sit brand mens de kortsigtede mål også skal nås. Altså sikre en ‘både-og’: Langt og kortsigtet, strategisk og kommercielt fokus og aldrig miste fokus på ledelse og sine medarbejdere.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Sikre ledelses buy-in, investering og prioritet. Være balanceret i sine mål, så de langsigtede hjælper de kortsigtede. Ha en balanceret portefølje. Søge inspiration og input men turde sætte retning uden en opskrift. Involvere og uddelegere.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Hjælpe med at vise, at virksomheder og brands der går forrest og med ærlighed, bliver belønnet med følgeskab både af eksisterende og nye medarbejdere, investorer og partnere. Fortælle og formidle gode historier, der bygger loyalitet og engagement.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Større udsving i salg. Sværere at forudsige efterspørgel og dermed at geare inve- steringer. Vanskeligt at prisfastsætte. Vores sæson ændrede sig ift. til året før og tidligere år, hvilket igen har vanskeliggjort styring af udbud i produktion.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Sikre balanceret fokus på de kortsigtede kommercielle mål og de langsigtede stra- tegiske mål. Ambition ift investeringer og prioriteringer af de svære, langsigtede. mål. Integration på tværs af hele værdikæden. Høj motivation og engagement i organisationen.