Erfaring

Lines karriere tog fart, da hun i 2004 startede ved Maybelin New York som Junior Product Manager, hvorefter hun arbejdede sig op internt til stillingen som Marketing Manager for det globale marked. I 2009 kom hun til Colgate Palmolive, hvor hun efter blot 2,5 år besatte posten som Nordic Marketing Manager. Siden 2013 har Line været at finde hos Muuto, hvor hun gennem 10 år har arbejdet sig til toppen, hvortil hun i 2021 kunne kalde sig CMO.

Motivation

Som en sand æstetiker med forretningskompetencer og marketingdiscipliner i særklasse, sikrer Line Brockmann Juhl fortsat Muuto-brandets globale anerkendelse – og for dette lander hun endnu en gang på The M List. Med øje for høj kvalitet, er Line en yderst ambitiøs og resultatorienteret marketer, med en vel- dokumenteret track record inden for international marketing, der formår at flytte virksomheden i den rigtige retning. Desuden er Line anerkendt for at være en særdeles god holdspiller, som netop afspejler hendes solide kommunikative evner samt ledelseskompetencer. Lines meritter og summen af hendes evner placerer Line solidt på The M List 2023.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

AR, ChatGPT, algoritmer, Metaverse.. der er ingen tvivl om at marketingbranchen i høj grad påvirkes af digitale tendenser, så det er vigtigt at forstå muligheder- ne, begrænsningerne og vælge, hvad der giver mening for ens målgruppe og forretning.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Min kæphest er at holde balancen mellem langsigtede og kortsigtede mål. Særligt i nedgangstider fristes alt for mange til lade den (for) kortsigtede, promotion-dre- vet tilgang vinde.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Flytte fokus væk fra pris-snakken og i højere grad tale ind i, hvorfor er vi relevante for vores kunder. Hvad vi står for som brand, og hvad kan vi byde ind med. Det lange seje træk med at skabe et univers, vores målgruppe gerne vil være en del af.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Den grønne omstilling går for langsomt politisk. Her har vi en mulighed for presse på for mere ambitiøse forandringer. En stor del af vores ansvar er at kommunikere et komplekst emne forståeligt, på en ordentlig måde – uden greenwashing!

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Det har handlet meget om, at prioritere de rette indsatser. Svære tider er også en mulighed for at turde tage de rigtige valg, og turde investere hvor andre ikke gør.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At blive ved at vækste top- og bundlinje på trods af svære tider. Den succes tilskrives et virkeligt stærkt team, der brænder for den rejse, vi er på med at brede kendskabet til Muuto ude i verden, og det gør, at jeg går glad på arbejde!