Erfaring

Lises karriere startede sin karriere hos Dennis Bergström som marketingkoordinator, indtil hun i 2004 blev Marketing Manager hos Veritas Technologies LLC. Denne titel tog hun med sig videre hos Symantec, hvor hun sad i ni år, før hun tog et skridt op ad karrierestigen, og blev Marketing Director hos SaaS-virksomheden, Sitecore. Lise fortsatte i 2018 på Director-niveau, med et kort visit hos Agillic, før hun landede hos TARGIT i sin nuværende stilling som CMO.

Motivation

Lise Tvermoes Luckow er en marketingprofessionel profil i særklasse, som har fokus på resultater og fremtidige mål. Med sin erfaring med at lede marketing, kommunikation og branding for internationale virksomheder, har hun specialiseret sig i at opbygge nye markeder både nationalt og internationalt. Lise har bl.a. stået i spidsen for at skabe og lancere datadrevne marketingprogrammer og aktiviteter, der fokuserer på kundernes rejse, hvor hun hertil har udnyttet sin ekspertise i strategisk marketingplanlægning, budgetstyring og ledelsen af teams. Lise har yderligere en dybdegående viden om omnichannel marketing og personalisering, hvilket styrker hendes forståelse for markedsføring. Med sit unikke drive for at levere resultater, der viser indflydelse på forretningen, placerer Lise sig direkte på The M List 2023.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Video content i kort form, som formidler budskabet på en sjov og interaktiv måde og kan benyttes på flere forskellige platforme. Derudover er der en helt klar ten- dens imod social ansvarlighed, det være sig klima såvel som etik og ligestilling.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

For B2B er forudsigeligheden af, at generere en sund pipeline ved hjælp af lead generation i en økonomisk ustabil verden, en udfordring. Salgcyklus er blevet længere, og kvaliteten af leads skal opretholdes.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Kundedata og evnen til at analysere data samt nøjagtigheden af data, er en af nøglerne. Derudover er forståelsen af de forskellige stadier i kunderejsen vigtig for både marketing og salg.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Branchen skal undgå, at blive en del af greenwashing – vi skal benytte bære- dygtighed strategisk i markedsføring og forene det med virksomhedens brand. Kommunikation er vigtig for at hjælpe den grønne omstilling på vej, både internt og eksternt.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Det mærkes primært i salg ved længere beslutningsproces hos kunden. For marketing betyder det, at vi skal genere flere leads og holde fokus på kunderejsen for at skabe værdi og supportere salget bedst muligt.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At opbygge en marketingafdeling som i høj grad bidrager til forretningen på en måde, som er målbar og synlig i hele virksomheden, marketing skal og vil være samarbejdspartner for salg.