Erfaring

Marianne har en baggrund som informations- og UX-konsulent og Manager, før hun i 2004 blev administrerende direktør for Webmasters, og i 2005 hos Masters. I 2013 kom hun til Hjaltelin Stahl, hvor hun gennem otte år arbejdede sig til tops, hvor hun i 2020 blev CCO. I 2021 blev Marianne Managing Director hos Accenture Interactive, og besad herefter kort en tilsvarende titel hos Acceleration Nordic. Siden 2022 har Marianne dog været at finde hos LEAD som CEO.

 

 

Motivation

Marianne Hjaltelin er for anden gang at finde på The M List – men dette år er det ikke for Hjaltelin Stahl. Marianne kunne, i september 2022, nemlig sætte sig for bordenden hos LEAD Agency, da hun overtog CEO-stafetten. Med +20 års bundsolid brancheerfaring, en imponerende track record og troen på at værdiskabelse sker gennem autentisk og meningsfuld storytelling, tager Marianne lead på retningen som skal sikre bureauets fortsatte succes og fremgang på top- og bundlinjen. Mariannes succes skyldes hendes evne til at skabe resultater for sine kunder ved strategi- og kampagneudvikling, der både er kreative og effektive, og ved sin ledel- sesstil, der formår både at motivere og inspirere. Alt i alt er Marianne en af de mest respekterede og anerkendte marketingprofiler i Danmark, hvilket The M List endnu en gang ønsker at hylde!

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

At vi heldigvis lever i en tid, hvor der skal handling bag kommunikationsfloskerne. Og hvor man forventes at kunne redegøre for sin position på de store samfunds- mæssige agendaer som krig, køn, kemikalier, klima m.m.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Mangel på diversitet. Og her tænker jeg langt bredere end køn, også uddannnelses- mæssigt, geografisk og socialt m.m. Når vi kun prædiker til koret af ligesindede, så har vi både fejlet kommercielt og ift. vores samfundsansvar.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Ved at rekruttere bredere og være åben og nysgerrig på livet uden for sin boble. Tag på field trip til Spar Købmanden i Bredebro, læs kommentarfelterne på Ugeavi- sen Faaborg, ring til din mormor.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Vi ikke bare kan, vi SKAL tage aktiv del i den grønne omstilling. Vi skal rådgive om, hvordan man sætter handling bag grønne ambitioner, og vise, hvordan man deler det grønne arbejde med omverdenen på en ansvarlig og inspirerende måde.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Forudsigeligheden er blevet mindre. Det har været og er fortsat en tid præget af stop-n-go på budgetter og indsatser. Heldigvis er der behov for god kommunikation i både op- og nedgangstider.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Entydigt, at de gode mennesker hos Lead Agency valgte mig til deres nye CEO. Det er jeg både stolt og vildt taknemmelig over. Jeg er i den grad kommet hjem, og cykler hver dag glad både til og fra bureauet.