Erfaring

Marie kickstartede karrieren som Consultant hos NEXTSTEP by Bindslev i 2001. Fire år senere landede hun en stilling hos Advance som Senior Consultant, før hun i 2008 indtog rollen som Development Director hos Johannes Torpe Studios. I 2012 kom Marie til B&O, hvor hun senest sad som Corporate VP. Efter 5,5 år blev hun CEO hos Clever, inden hun skiftede til GUBI. Her sad hun først som CMO, og kan i dag kalde sig Chief Brand Officer for virksomheden.

Motivation

Efter sin flotte debut i 2022 er Marie Kristine Schmidt tilbage på The M List. Trods hendes korte tid hos GUBI, har hun igen i år skabt imponerende resultater med hendes marketinginitiativer. Som følge af hendes forfremmelse til Chief Brand Officer i 2022, leder hun nu teams for både Brand og Creative, produktdesign, produktudvikling & planlægning, marketing, kommunikation samt e-handel – og sidder med ansvaret for en bred palette af discipliner. Disse driver Marie med en fremadrettet og resultatorienteret tilgang, og med et stærkt drive sætter hun høje standarder. Dette krediteres også i form af spændende design-priser og optræde- ner i magasiner som bl.a. Vogue. Alt i alt er Marie en stærk profil i GUBIs team, og med hendes brede vingefang på tværs af marketingpaletten indtager hun fortsat en plads på The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Brands er organismer der hele tiden udvikler og forandrer sig i takt med omver- den. Brands er platforme for historiefortælling. Derfor er det afgørende, at man som brand sætter sin egen kurs og er meget nysgerrig i forståelsen af slutbruger- ne og bevægelserne i markedet. Konsekvensen er en stigende grad af in-sourcing i alle discipliner fra koncept- og kreativ udvikling til eksekvering. Det stiller krav til kompetencerne og miljøet internt i virksomhederne, og det stiller krav til endnu mere skarpe sparringspartnere på bureausiden.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Med den hurtige vækst af de digitale platforme, og i takt med at det er blevet nemmere at distribuere sit indhold online, oplever virksomhederne og dermed branchen stigende vanskeligheder, når det kommer til at skille sig ud i det over- fyldte digitale landskab.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Find din niche og fokuser på at løse dine kunders problemer.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Hvor politikerne, virksomhederne og forbrugerne er nødt til at tage det ansvaret for den grønne omstilling, kan branchen hjælpe med at sætte fokus på den grønne omstilling, gennem initiativer der skaber opmærksomhed og synlighed.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Omstillingsparathed har været – og er fortsat et nøgleord.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Skaleringen af GUBI i USA, herunder en succesfuld lancering af vores e-commerce-platform i USA.