Erfaring
Mettes karriere tog for alvor form, da hun i 2001 landede en stilling som Brand Manager hos producent-giganten Mars. I de følgende knap 20 år arbejdede hun sig gradvist op internt, i såvel ansvar som rang. I 2013 fik hun rollen som Nordic Marketing Manager – en post hun havde i +8 år, indtil Marsbarren i 2021 blev skiftet ud med Guld Barren, da Mette tog til Toms, hvor hun fortsat er ansat som Group Marketing & Innovation Director.
Motivation
Mette Fjeldsøe bydes velkommen på listen for hendes innovative og bemærkel- sesværdige bedrifter. Som Group Marketing & Innovation Director for den danske virksomhed Toms Gruppen, har Mette brugt sine stærke ledelseskompetencer til at sammensætte et nyt team, der sammen har formået, at relancere den traditionelle ‘Guld Barre’, ved at bringe et nyt og innovativ take ind på et ellers gammelt produkt. Som en af landets skarpeste FMCG-profiler besidder Mette en unik ekspertise inden for en række marketingdiscipliner, hvor hendes styrke som strategisk marketer er suppleret af en imponerende evne til samarbejde og teamwork. Mette er uden tvivl en inspirationskilde, og hun evner at sætte sit unikke præg på produktioner, hvilket bl.a. har sikret Toms vækst, samt hende selv på en plads på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Det er nok den usikkerhed, der omgiver os lige nu. Vi står i en situation, hvor alle kriserne hænger sammen, og de er med til at forstærke hinanden. Det er i den grad med til, at påvirke de valg vi tager som virksomhed og som forbruger.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Som en klar konsekvens af den polykrise vi befinder os i, så handler både forbru- gere og virksomheder anderledes, og er langt mere påholdende i deres forbrug. Vi skal som brand være dygtige til at skabe værdi og være relevante ift. både brand og pris.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Det handler om, at vi som virksomhed er handlekraftig og omstillingsprate. Samtidig skal vi blive bedre til at optimere og prioritere vores investeringer. Jeg tror også på, at det handler om at holde fast og styrke sine brands – selv gennem krisetider.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Ved at støtte en hurtigere omstilling til vedvarende energi. Hos Toms har vi bl.a. investeret i etableringen af solcelleanlæg. Og så er vi godt på vej til at nå vores mål om 100 % genanvendelig emballage som det første skridt mod cirkulær emballage.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Vi har skulle navigere i et marked præget af volatilitet og inflation. Stigning i råva- repriser, energi, emballage mv. samt svigt i forsyningskæderne har været med til at skabe et udfordrende 2022.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At bygge teamet og sammen opnå resultater. Særligt en relancering af Guld Barre-brandet. Vi bragte den ikoniske Guld Barre tilbage i sin originale form og velkendte smage. Hertil skabte vi den nye position, ‘Små øjeblikke er guld værd’.