Erfaring
De første mange år af Mikkels karriere besad han stillingen som Copywriter hos en række reklamebureauer, herunder Grey Copenhagen, Leo Burnett Danmark, Courage Euro RSCG og Ogilvy. I 2006 tog Mikkels karriere for alvor fart, da han blev forfremmet til Creative Director hos Ogilvy, som senere førte ham videre til en tilsvarende rolle hos Brandhouse. I 2019 stiftede han det kreative konsulenthus PONG, hvor han i dag har titlen kreativ konsulent.
Motivation
I sidste års udgave genvandt Mikkel Elung sin plads på The M List, efter hans relativt nystiftede reklamebureau PONG, manifesterede sig på den danske reklamehimmel. Med blot tre år på bagen har PONG i 2022 fortsat markeret sig som et af lan- dets mest anerkendte bureauer, da bureauet bl.a. løb med en 3. plads på The True Award 2022 bureauliste, the TRUE audience award for deres kampagne for Rådet for Sikker Trafik og the TRUE DoP for Interfloras ‘Fiskeren’. PONG var desuden igen at finde i MyImage Bureau 2023 rapporten, hvor de hev fem pladser inden for top 5 hjem. Alle flotte præstationer, der trækker tråde til Mikkels kreative kunnen og ek- sekvering heraf, hvilket i 2022 har ledt til eksperimenterende og opsigtsvækkende projekter, som The M List bestemt ønsker at hylde.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Implikationerne af kunstig intelligens. Hvordan vi lærer at bruge den effektivt, og kontinuerligt får uddannet os selv, så vi bliver bedre til at bruge det fantastiske værktøj som AI er.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Mangel på mangfoldighed, og derfor også mangel på kreativitet.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Vi ansætter flere, der ikke ligner os selv, og giver dem flere chancer for at skabe noget, der ikke ligner det, vi lavede i går.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Vi kan blive enige om at gøre mindre, men til gengæld gøre det bedre. Så udleder vi mindre CO2 og formindsker samtidig den kommunikations-forurening, som forbrugerne hver dag bliver bombarderet med. Så mindre og bedre.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Vi skal løbe lidt hurtigere og få mindre til at blive til mere. Og det er en god udfordring, for det giver mere plads til kreativiteten og modet til at skille sig ud.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At få nye, dygtige og mangfoldige mennesker lokket ind i PONG-familien.