Erfaring
Morten indledte sin karriere som Project Manager hos TDC, hvor han de følgende syv år, arbejde sig op til titlen Online Director. Herefter indtrådte han i rollen som Partner & CO-Founder hos eCapacity, hvilken han besatte i 10 år. Han rykkede i 2017 til Busk & CoBusk, hvor han det følgende år sad i en tilsvarende stilling som Partner og CO-Founder, indtil han i 2018 kom til KAYAK, hvor han indtrådte i sin nuværende rolle som Senior Vice President.
Motivation
Med over 15 års erfaring med digital forretningsudvikling hos virksomheder såsom TDC og konsulenthuset eCapacity, står Morten Busk i dag overfor en spændende udfordring, der består i at udvikle og og drive momondos marketingstrategi på et globalt plan. Her medvirker han til at stadfæste momondos placering gennem innovativ, unik og intelligent kommerciel kommunikation, med et datadrevet afsæt. momondo er førende i at drive digital vækst – hvilket klart kan tilskrives Morten Busk og hans indgående forståelse for marketingdisciplinen. Det er ikke en overdrivelse at konstatere, at momondo er i en liga for sig, når det kommer til digital markedsføring, og derfor hersker der heller ingen tvivl om, hvorfor Morten indtager en plads på årets liste.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Alle taler AI, og med god grund. Mange løsninger har været bygget på AI over de seneste 10 år, men for første gang bliver teknologien tilgængelig for alle, store som små. Vi kommer til at se samme innovation, som da AWS første gang så dagens lys.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Hvordan man omfavner de nye muligheder med AI-platformene. Vi får nye services og virksomheder fra steder, vi slet ikke havde regnet med. Uanset om det er kreati- vitet, data eller noget helt tredje.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Hands on-erfaring og learning by doing. Som altid vil det være de services der rent faktisk løser et bruger/kundeproblem, der vinder.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Lave konkret handling. Hos KAYAK stiller vi en række services til rådighed, så brugerne kan tage en oplyst beslutning, når de bestiller en rejse, uanset om det er privat eller business.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
De seneste år har vist, at vi gerne vil rejse og opleve verden. Det arbejder vi hårdt for at gøre nemmere hver dag, fx at stille information til rådighed om mulighederne for remote arbejde.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Vi lagde en plan for 2-3 år siden, som vi har stillet skarpt på. Frugterne af det arbejde har vi kunne se i det forgangne år, og som altid med den slags er det teamet og kulturen, der gør den helt store forskel – det synes jeg, at vi er lykkes godt med.