Erfaring

De første ni år af sin karriere havde Rasmus stillinger som Creative hos ZUPA i København, KesselsKramer i Amsterdam, og GREY og adam&eveDDB i London. Rasmus har siden gjort karriere i den britiske hovedstad, og i 2018 blev han Creative Director hos Channel 4. Efter to år prøvede han kræfter i en tilsvarende stilling hos det kreative studie, Uncommon, indtil han i 2021 blev Executive Creative Director hos verdens førende public service-station, BBC.

Motivation

Rasmus Smith Bech, indtager for første gang en solid plads på dette års The M List. Rasmus, der i betydelig grad har vist sit kreative potentiale på bureausiden, har p.t. base i London, hvor han nu opererer på kundesiden som Executive Director hos public service giganten, BBC. Her driver Rasmus desuden et talenthold – på en kreativ skole i BBC-regi, hvor Rasmus sætter fokus på kreativitet, innovation og diversitet, med dét formål, at give de, som normalt ikke har adgang til private, kreative skoler, en mulighed for at opdage, hvordan de bedst udnytter deres kreative talent. Udover dette vigtige initiativ, er Rasmus en prisbelønnet Creative Director, som sætter sit præg på opsigtsvækkende kampagner og skal krediteres, med en velfortjent plads på The M List 2023. Velkommen til!

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Alle taler forståeligt nok om AI. Det bliver spændende at se, hvordan det vil påvirke vores branche – som et værktøj. Men i bund og grund handler det jo altid bare om den gode idé. ChatGPT gav mig dog et andet svar, så lad os se hvem der får ret…

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Det samme som det har været i mange år: Folk er ikke interesseret i reklamer.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Det positive er, at de fleste folk elsker brands, der laver, gør eller står for noget spændende – så måske vi skal sigte efter det i stedet.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Tror vi må kigge os selv i spejlet, inden vi tager stilling til hvilke kunder vi vil arbejde med. Som Bill Bernbach klogt sagde: ‘It’s not a principle until it costs you money’.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Færre penge gør altid vores job sværere, men kreativitet finder altid en vej, og nogle gange kommer der noget endnu smukkere ud af begrænsninger.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Jeg er stolt over, at se mit hold levere løsninger, som ikke bare er ‘reklamer’. Vi tager i stigende grad vigtige emner op eller tilfører anden værdi i folks liv – fremfor kun at ‘sælge’ dem et produkt. Og se det leverer gode resultater for BBC.