Erfaring
Rune indledte sin karriere som Editor ved in-house bureauer som bl.a. Framfab og Hjaltelin Stahl & Co. Han blev hurtigt kreativ direktør, i hvilken stilling han begyndte at skyde bureauarbejdet selv, hvorved han udfoldede sit talent med accelererende fart. Rune har siden besat Director-roller på stribe, og er i dag tilknyttet både danske og udenlandske selskaber, herunder Thirsty og Rogue Films, for hvem han kreerer unikke historiefortællinger.
Motivation
Rune Milton er noget nær det tætteste man kommer på en fysisk definition af en storyteller. Han anvender sin unikke forståelse for mennesket til at væve sine film sammen, i hvilke hans fokus ligger på idéen om at skabe en dybere forbindelse med sit publikum. Han er opmærksom på skønhed og præcision og skaber fordybende lyddesign med musik, der bidrager til hans tryllebindende historiefortællinger og forstærker hans budskaber. Rune har siddet i instruktørstolen overfor internationale kæmpestjerner som Tom Brady og James Marsden, og har vundet adskillige priser for sine enestående værker på den internationale såvel som nationale reklamefilm-scene ved bl.a. CLIO Awards, ADC og Spotlight Festival. Der er tale om præstationer, som markerer Rune som et af dansk reklames største stjerneskud, hvorfor han utvivlsomt hører hjemme på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Under covid blev de kreative løsninger langt mere ‘safe’ (og kedelige). Jeg oplever dog, at kvaliteten langsomt vender tilbage i de boards jeg modtager. Vildskaben mangler stadig, men det er trods alt en positiv tendens, som jeg håber fortsætter.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Det evigt nedadgående filmbudget. Det opleves lidt som om, at det altid er i produktionen der spares. Måske fordi det er nederst i fødekæden? Men det er en uheldig dødspiral, som normaliserer elendigt konceptet og eksekveret arbejde.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Flere penge til eksekvering. Jeg elsker at arbejde med bureauer, men ser flere og flere eksempler på, at de fedeste og mest imponerende reklamefilm laves direkte med produktionsselskaberne. Det er ærgerligt, da samarbejdet er at foretrække!
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
No idea… Opløse os selv? I en plastiktønde? Man skal besidde en vis selvironi, hvis man bilder sig selv ind, at reklamebranchen gør noget som helst godt, for noget som helst 🙂 Det er til gengæld vildt sjovt at springe statister i luften på set!
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Det har mest påvirket mig kvalitativt. Færre fede og vilde jobs. Færre film på rullen. Mere produkt, mere brand, mere nik’en, mere safe. Men det bliver bedre! Men det skal nok gå. Alting går i bølger og naturvin er godt. Det går amok om lidt.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Som instruktør har jeg lavet flere film, som jeg er glad for, i forhold til året før! Min største succesfølelse er dog, at have startet Chemistry sammen med nogle af de mest geniale folk i branchen. Fælleskabet og kærligheden overtrumfer egoet!