Erfaring
Steffens karriere tog for alvor fart, da han i 2011 kunne kalde sig Senior Client Ma- nager hos Nordic Sports Group. Efter +6 år ved virksomheden kom han til KidsAid Danmark, hvor han sad som Director i tre år, inden han rykkede til Kunde & Co. i en stilling som Senior Consultant, som senere udviklede sig til en Group Director stilling. I 2019 kom Steffen til Merkle, hvor han i 2022 besatte rollen som Executive Director & Co-Market Lead, Danmark.
Motivation
Med en nyere titel som Executive Director & Co-Market Lead er Steffen Souza Ric-Hansen igen at finde på The M List. Som ekspert inden for transformation formår Steffen, at skabe flotte økonomiske resultater, hvor han sammen med sit team opnår en forbløffende høj vækst. Mere præcist, er han med til at drive en forretning på +350 mio. DKK, hvortil han leder +60 FTEer på de kommercielle områder, samt +250 FTEer på tværs af andre discipliner. Hans rolle omhandler i tæt samarbejde med kunderne, både transformation, strategi, implementering og kapacitetsopbygning, samt at agere Commercial og Growth Lead for det danske marked inden for Merkle Nordeuropa – hvor han også sidder med i ledelsen. Med hans omfattende ansvar og flotte resultater, er det ingen overraskelse, at han er at finde på årets liste.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Mange fokuserer på AI, Metaverse og TikTok, men der burde fokuseres på den reelle værdiskabelse. Det handler om, ved hjælp af virksomhedens data at forstå, hvordan man mest effektivt skaber både mental og physical availability på tværs af kunderejsen.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Mange bliver forblændet af nye ‘shiny objects ‘- og bruger tid/penge på fx at lave AI-generede kampagner, som reelt ikke skaber værdi eller vækst. Herved risikerer man, at innovation og nytænkning bliver kategoriseret som en gimmick.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Ved som bureau at tage ansvar og turde argumentere imod de ‘shiny objects,’ og i stedet tage udgangspunkt i virksomhedernes reelle problemstillinger og fokusere på kundernes behov og efterspørgsel.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Det vigtigste skridt er nok at gå fra snak til handling. For virksomhederne er der et stort uforløst potentiale i at få styr på egne data og igangsætte digitaliseringsinitiativer, der fx nedsætter CO2-aftrykket eller skaber transparens for kunderne.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Der har været langt større fokus på større transformationsprojekter, som enten digitaliserer og effektiviserer virksomhedernes eksisterende processer eller skaber nye omsætningsmuligheder gennem innovative produkt- og servicekoncepter.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
I samarbejde med mine nærmeste kolleger er det lykkedes, at samle Danmark under Merkle Nordeuropa som én samlet forretning, og skabe en arbejdsplads med plads til visioner og ambitioner – samtidig med at man kan fastholde en sund work-life balance.