Erfaring
Thomas karriere indledtes i en stilling som kommunikationsrådgiver hos Nordisk Kommunikation i 2003. Efter knap fem år tog han til Danske Bank, hvor han gennem seks år arbejdede sig op internt i virksomheden til stillingen som Head of Online Media. Siden 2013 har Thomas dog været at finde hos Arla Foods, hvor han startede som Director, Global Head of Digital, og siden 2019 har siddet som Senior Director for Arlas kreative inhouse bureau, The Barn.
Motivation
Med The Barn har Arla taget sin kreative udvikling og annoncering tættere på hjertet af egen forretning, hvor det er Thomas Heilskov der fører dirigentstokken. Som daglig ansvarlig ved The Barn, råder Thomas således over +110 medarbejdere fordelt på en række internationale kontorer, hvis kontaktflader består i såvel creative, media buying og analyse. The Barn DNAets smidige setup, kvalitetsydelser og tætte relation til forretning og forbrugere sikrer, at The Barn gang på gang bliver valgt som internt leadbureau og dermed vælter flere store, internationale bureauer af pinden. Bedrifter som en stor del af æren velsagtens kan tilskrives Thomas innovative forretningstilgang og solide digitale fokus og faglighed. Det er derfor velfortjent, at Thomas for syvende år i streg lander sig en gedigen plads på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Den stigende usikkerhed fra forbrugere om, hvad der er både er sundt/godt og rigtigt for klimaet. Bæredygtighed er (heldigvis) stadig den altoverskyggende tendens.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Koblingen mellem bæredygtighed og ‘affordability’. At kunne levere på forbrugernes ønske om bæredygtige produkter, uden at det påvirker pris er der, hvor både forbrugere og andre stakeholders lægger det største pres på virksomheder for at levere.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Brands skal stadig blive meget bedre til tage et ansvar og hjælpe forbrugerne med at navigere/supportere med relevant og engagerende kommunikation. Og ikke mindst give dem produktløsninger, der fjerner de konkrete frictions, de har i hverdagen.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Vi hjælper ved at lede udviklingen mod, at man kan drikke mælk uden at spekulere over klimaaftryk. Generelt skal branchen tænke langt mere kreativt, og ikke bare følger flokken. Og ikke mindst formå, at gøre ens indsatser hverdagsnære.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
Forbrugerne forventer at få samme kvalitet fra deres brand til samme pris. Når brands hæver prisen, øges presset yderligere for at tilføre mere merværdi ift. tidligere for eksempel gennem stærkere innovationer, mere bæredygtighed eller lign.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Skaleringen af The Barn til et global agency, og at vi har formået at udfylde rollen som lead agency på stadig flere brands. At vi har skabt et team og en kultur, der har kunnet levere så stærke resultater alt, i mens vi er vokset markant.