Erfaring

Tobias landede i 2007 en stilling hos Mærsk Group, hvilket satte skub i hans karriere; seks år og en række flotte titler senere, sad Tobias som Head of Marketing & Branding for søfragt-konglomeratet. I 2015 prøvede han kræfter som freelance, men tog samme år en VP-rolle hos QNB Group. De følgende år var han forbi konsulent- og datahuse, såsom IDna og Reputation, før han i 2021 landede hos SimCorp som Head of Communications, Brand, Employer Branding & Sustainability.

 

 

Motivation

Som en succesfuld senior kommunikations- og marketingleder med bred international erfaring og et stærkt strategisk fokus, lander Tobias Falkencrone for første gang en plads på The M List. Tobias har en dokumenteret track record i komplekse roller inden for positionering, marketing og kommunikation, hvortil han nu skaber flotte vækstresultater hos SimCorp. Med fokus på kommunikation og branding, står Tobias i spidsen for at virksomhedens kunder succesfuldt kan strukturere et datagrundlag og derigennem bruge data til at guide strategien og levere resultater. På trods af, at befinde sig i en enormt kompleksitet i ift. til sit arbejdsansvar, har Tobias en holistisk tilgang, og han formår at udføre sine ledelseskompetencer til UG. To- bias placerer sig som en agil og driftig profil på The M List 2023.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?

Det er svært at komme udenom AI – og jeg er overbevist om, at vi kommer til at se denne teknologi udfolde sit potentiale meget mere i 2023 og årene frem. AI er interessant ift. mulighederne for at styrke ABM for B2B-virksomheder, og vil drive hele området fremad via bedre insights og kunde-segmentering, hurtigere og skarpere personalisering og ikke mindst automatisering af processer, der historisk set har krævet en manuel process.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Kvaliteten af dit content skal være højere end nogensinde, og samtidig skal det være langt mere personligt og snævert. Hvis vi nu bevæger os nedad en AI-vej, vil der altid være en god risiko for, at det indhold, der bliver genereret, bliver upræcist eller baseret på fejlagtig information. Der ligger derfor en udfordring i både at sikre, at vi balancerer den impact, vi kan få via automatisering, og AI-generering af indhold og samtidig bibeholder fokuseret indhold, der er af høj kvalitet og engagerende.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Jeg tror i høj grad, det kommer til at handle om bedre content. Det gør det allerede – men den udvikling, vi har set, vil kun blive accelereret i takt med, at vi bevæger os længere ind ift. hyper-personaliseret og adaptivt indhold og experiences.

HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?

Den største styrke for os og vores industri er evnen til at forene kreativitet og data til at påvirke forbrugervalg. Hvis denne kreativitet bruges til at understøtte den grønne omstilling, vil vi at se konkrete resultater.

HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?

Vi oplever et øget fokus på operationel-excellence. Skarpere prioritering og mere pragmatisme i et turbulent marked.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Mit vigtigste succeskriterie er virkelig, at drive samarbejde på tværs af organisationen, da det giver os mulighed for at få adgang til en række perspektiver, ressourcer og ekspertiser uden for vores eget område samt udvikle mere effektive strategier. Fremtidig succes er intrinsisk forbundet med vores evne til at sikre et endnu stærkere samarbejde på tværs af hele værdikæden og ikke kun som eksekverende til sidst. Vi er allerede nået langt – men der er mere potentiale.