Erfaring
Vivi har igennem hele sin karriere begået sig i forsikringsbranchen, hvor hun primært har været hos Gjensidige. Vivi indledte sin karriere hos Gjensidige i rollen som Communication & Customer Manager for det danske marked. Siden har Vivi arbejdet sig op internt i virksomheden, og blev senest I 2016 forfremmet til CMO, Director, Marketing, CRM & Digital Development for det nordiske marked, hvilken hun fortsat besidder i dag.
Motivation
Vivi Kofoed har ry for at være en af de mest up-to-date CMOer i landet og har manifesteret sin ekspertise i databrug på innovativ vis. Med opdateret digital- og data-tæft har Vivi spillet en nøglerolle i at sætte en ny og spændende retning for Gjensidige. Dette har resulteret i, at de nu er en af de førende og mest fremadskuende forsikringskoncerner i Danmark og Skandinavien, bygget på et fundament af tillid. Udover sine professionelle præstationer hos Gjensidige, tager Vivi sideløbende aktiv del i en række bestyrelser. Vivi er et energibundt, hvis positive udstråling smitter af på hendes omgivelser, hvilket også afspejles i hendes medarbejder-scores, der er blandt de højeste i Gjensidige. I sin helhed er Vivi en exceptionel leder, der er et skridt foran i marketingdisciplinen – hvorfor hun for femte år i streg lander en plads på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN LIGE NU?
Mange lader sig i disse dage forføre af Social Commerce, unik live streaming med smukke mennesker og lette tilkøb. De nye platforme har skabt en åbning for nye spillere og nye oplevelser. Men lige under overfladen lever frygten for at blive snydt…
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Alle mine svar i dette interview kunne potentielt set være autogeneret af ChatGPT. Men uden tillid mellem mennesker mister vi relationen, og uden digital trust taber virksomheder kunder og dermed sit digitale vækstpotentiale.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Digital trust skal bo i kernen af vores forretningsmodel, så vi kan udnytte data og tech til at skabe unikke og trygge brandoplevelser. Tillid (+en kattevideo) kan være den gamechanger, der gør at folk vil tilbringe timer med dig, igen, og igen.
HVORDAN KAN BRANCHEN HJÆLPE MED DEN GRØNNE OMSTILLING?
Vi skal selvfølgelig gå forrest og tænke grøn omstilling ind i hele værdikæden. Vi ved, at viden alene, ikke ændrer adfærden i samfundet. Det kræver et nyt og kreativt mindset for, hvordan vi priser, produktudvikler og skaber nye value propositions.
HVORDAN HAR DEN ØKONOMISKE SITUATION PÅVIRKET DIT ARBEJDE I DET FORGANGNE ÅR?
I 2022 skulle vi på kreativ vis vinde en større del af et mindsket marked. Og det gjorde vi. Vi skruede ned for varmen i bygningen, men ikke for vores spend. Datadreven marketing og CRM er en central del af vores samlede vækststrategi i Gjensidige.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Mit talentfulde team har igen skabt rekordhøje resultater. For andet år i træk, har Gjensidige haft den største fremgang på brandimage i branchen. Vore branddomæne er ’tillid’, og det lever i bedste velgående både eksternt og internt. #tillidenergjensidig