Erfaring
I år 2000 indledte Ann-Louise sin professionelle rejse hos Kunde & Co, hvor hun efter ni år tog skridtet videre til Danske Bank – senest i rollen som Executive Advisor, Strategic Marketing Planner, Corporate Branding. Hendes karriere førte hende derefter til Ogilvy, hvor hun trådte ind som Client Service Director, og efterfølgende påtog hun sig en tilsvarende position hos Advance. Fra og med 2022 har hun fungeret som Co-CEO hos Advance.
Motivation
Ann-Louise Rosen indtager en plads på The M List på grund af sine bemærkelsesværdige præstationer og succes for det internationalt arbejde bureau Advance. Hendes evne til at drive forretning og skabe resultater er tydeligt illustreret i 2023 meritterne hos Advance, hvor hun har været instrumental i næsten at fordoble overskuddet ifølge det seneste regnskab. Med et imponerende årsresultat før skat på 13,4 mio. kr., har hun altså demonstreret en ekstraordinær evne til at skabe økonomisk vækst. Derudover har hun med sit team formået at tiltrække ni nye kunder i det seneste år. Dette vidner ligeledes om hendes dygtighed og evne til at udvide forretningsomfanget på imponerende vis. Det er altså mærkværdige præstationer, kommerciel tæft og dygtige strategiske indsigter, der gør hende til en The M List profil 2024.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Vi oplever flere tendenser i år. Naturligvis er AI på alles agenda, også hos os og vores kunder. Men organisationerne er også i stigende grad optagede af brandets fortælling, for at sikre sammenhængskraft og tydelig differentiering, samt af hvilken rolle ESG kommunikation og employer branding skal spille i fortællingen.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Hos os ser vi AI, som et værktøj vi bruger til inspiration, for at forbedre, eller forkorte dele af vores processer, men ikke som et mål i sig selv. Vi tror på, at det er kreativiteten, den gode idé, og evnen til at sætte ting i kontekst og skabe sammenhængskraft, der skal differentiere vores arbejde.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Med mange kanaler, og forbrugere der konsumerer meget short-form content hver dag på små skærme, er forbrugernes krav og forventninger til content en anden end tidligere. Virksomhederne skal levere meget content til forskellige kanaler, hurtigt og effektivt. At sikre en høj kvalitet og sammenhængskraft i kommunikationen er en udfordring, der kræver et særligt fokus.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Som bureau er vi dygtige til at tænke kreativt, og komme langt for mindre. Men med mange kanaler, er det vigtigere end nogensinde at definere og etablere stærke brandkoncepter, som udtrykker brandets værdier på tværs af kanaler, så kommunikationen er troværdig, let at afkode og genkende og ikke mindst værdiskabende.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Det lyder måske banalt, men et tæt og gennemsigtigt samarbejde er nøglen til succesfulde globale marketingløsninger. Organisationer skal levere hurtigt og effektivt, og med mange interessenter. At facilitere en gennemsigtig og fleksibel proces, der virker i praksis, er en afgørende færdighed.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At sikre at Advance udvikler sig og kontinuerligt leverer internationale koncepter og kampagner af høj kvalitet til vores kunder. Og ikke mindst at vi har det sjovt og godt på bureauet og i de relationer vi bygger. Sådan kommer vi længst og skaber de bedste resultater sammen.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Dansk Markedsføring fylder 100 år, og Advance fylder snart 50. En af de ting, jeg er meget stolt af, er vores samarbejde med LEGO Group siden 1976. LEGO har modet og evnen til kontinuerligt at udvikle sig, udvide målgruppen og spille en rolle. At være en del af den rejse er fortsat dybt fascinerende.