Erfaring

Anne kickstartede sin karriere hos Munthe, hvor hun bl.a. sad som PR- og marketingkoordinator, og senere i en tilsvarende rolle hos Karen by Simonsen, før hun kom til Lollys Laundry. I 2011 indtrådte hun på bureauscenen – først hos OMD Danmark, inden hun gjorde et stop ved Thomas Cook som Project Manager. Herefter vendte hun tilbage til OMD Danmark som Media Director. I 2018 kom hun til Orchestra, hvor hun i dag fungerer som Director & Partner.

Motivation

Anne Stokholm er en fagligt dygtig og strategisk mediebureauprofil, der har markeret sig med flotte resultater og vundne pitches. Hendes rolle i at sikre kreative og effektive kommunikationsstrategier har været en vigtig faktor for hendes teams succes, hvilket ses tydeligt i de mange priser og anerkendelser, bureauet Orchestra har modtaget. Hendes engagement i at levere kampagner, der både understøtter og dokumenterer brand- og marketingstrategier og kundens ambitioner i et transparent, åbent og samarbejdende setup, har ramt årets The M List advisory board . Med flere sølvpriser ved Effie Awards Denmark og to Rambuk-priser i samarbejde med Norlys og Accenture Song har Anne demonstreret sit talent og bidrag til branchen på en mærkværdig måde. Med sin brede faglighed og fremadsynede ledelse af bureauet, debuterer Anne med en velfortjent plads på årets The M List.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Ansvarlighed.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

AI er et uundgåeligt fænomen og en teknologi, vi som bureau forholder os til, arbejder med og implementerer i vores rådgivningsprodukter. AI er et mulighedsrum, vi skal undersøge, men også forholde os kritisk til.

 

AI er ikke den første teknologiske trend, der oplever stor hype, men også afstedkommer dilemmaer i f.eks. datasikkerhed eller produktkvalitet. Der er processer, der er gjort hurtigere, men grundfagligheden kan AI ikke overtage (endnu).

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Transparens.

 

Ift. medieindkøb og tilhørende pengestrømme, hvor uvildig rådgivning bør være et krav.

 

Ift. ESG-agendaen hvor vi endnu ikke har fastlagt hvordan vi måler og en branchestandard stadig mangler.

 

Ift. hvordan annoncører måler effekt og Ikke fortaber sig i kildesystemer eller omgåelsesindustrien.

 

Uden transparens er er uvildigheden truet.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Ved oplysning og stillingtagen. Man er nødt til at tage stilling til, hvordan man vil agere som ansvarlig markedsfører i fremtiden.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Den rådgivning, vi som bureauer kan give forretningen, som rækker ud over reklamekampagner. Marketing har potentiale til at være forretningens bedste investeringsrådgiver.

 

Det kan være undervurderet, hvordan vi som bureauer og marketingafdelinger kan hjælpe forretningen med investeringsoptimering og opnåelse af forretningsmål. Herunder hvilke indsigter om forretningen marketing er i stand til at levere med det rette set-up for effektmåling.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Hvordan vi som rådgivningsafdeling er lykkedes med at tage et større ansvar for vores kunders forretning og nu er i stand til at rådgive langt bredere end blot traditionelt medieindkøb.

 

Personligt har det været at blive partner i Orchestra. Den største gave er det fællesskab, der ligger i den nye ejerstruktur, hvor bureauet er 100% medarbejderejet. Det har styrket en i forvejen stærk fælles interesse i at bureauet gør det godt.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Jeg elsker gode reklamer og kunne nævne mange. En kampagne, som står ud for mig, er Menys outdoor kampagne ”Vi ved godt, det kan være svært at lægge sine æg i en anden kurv” målrettet tidligere Irma kunder. Det går lige i (marketing-)hjertet på mig, man har gjort sig umage, og den er udført med omtanke og respekt. Jeg er vild med indsigten og tekstforfatterskabet.