Erfaring

Baltazar kickstartede sin karriere med at grundlægge CROptimizer. I 2011 kom han til MediaCom, hvorefter han tog til Dansk Udgivernetværk. Dernæst var han forbi 3Kronor Communications som Digital Director, inden han kom til GroupM – senest som Head of Marketing Technology. Efterfølgende var han Sr. Consultant hos IBM iX, før han i 2019 sluttede sig til Pandora. I dag bestrider han stillingen som VP AI & Innovation hos virksomheden.

Motivation

Baltazar Ozonek bydes for første gang velkommen på The M List som en af Danmarks dygtige data-, teknologi- og AI-savy profiler. I en forholdsvis ung alder driver han AI og innovation hos den succesfulde smykkegigant Pandora, hvor han bestrider stillingen som VP AI & Innovation. Baltazar har en imponerende baggrund, der startede på bureausiden, hvorfra han gradvist avancerede i karriere-hierarkiet, herunder flotte positioner hos Group M. Siden 2019 har han opnået bemærkelsesværdige resultater hos Pandora, hvor hans bidrag til data, tech samt nu AI og innovation har haft stor betydning i en virksomhed, der arbejder og stort set ejer hele værdikæden. I al sin herlighed har Baltazar været en stor drivkraft inden for AI og innovation af Pandora, som et internationalt anerkendt smykkevirksomhed, hvilket The M List applauderer med en velfortjent plads på listen!

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Vi tager en runde mere med AI.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

Nu hvor AI er i hænderne på langt flere end en lille gruppe specialister ser vi use cases og kreativitet accelerere på tværs af teams og branche.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

At omsætte AI hype til forretningsresultater. 99% af linkedin feedet taler stadigvæk om hvor store, komplekse og dygtige GenAI modellerne er blevet og det kæmpe samfunds- / forretningspotentiale. 1% kan fremvise reelle forretningsresultater.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Glem hypen og fokuser på kerneproblemerne du skal løse. De har ikke ændret sig – der er bare kommet nye værktøjer der kan hjælpe med at løse dem.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

At kunne binde specialistområderne sammen og orkestre eksekvering på tværs af discipliner. Vi bliver hele tiden dygtigere i siloerne på både bureau- og kundeside, men der er fortsat få der har forståelsen på tværs og kan levere den integrerede indsats der giver effekt på både kort og lang bane.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At se teamet der driver vores personaliseringsprogram levere verdensklasse løsninger der bidrager til Pandoras vækst. Vi har lagt en del tid og krafter i at bygge den bro der forbinder marketing, tech og data og nu høster vi resultatet.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

TV 2 – Alt det vi deler. &Co / NoA. Genialt anker i en samfundsmæssig udfordring og så simpelt (og smukt) eksekveret.