Erfaring
I 2005 indledte Christina sin karriere hos Canel+, begyndende som PR Manager og avancerede til sidst til General Manager Denmark & Head of Marketing. I 2012 kom hun til HBO Europe, hvor hun bl.a. sad som Executive VP – Chief Marketing Officer. Herefter var hun kort forbi WarnerMedia, inden hun vendte retur til HBO, som General Manager. Siden juni 2022 har Christina haft ansvaret som Managing Director hos Warner Bros. Discovery.
Motivation
Christina Sulebakk indtager en plads på listen som en betydningsfuld leder inden for medie- og underholdningsbranchen. Hendes betydelige resultater vidner om hendes dygtighed som leder og hendes evne til at drive profitabel vækst på tværs af Warner Bros. Discoverys aktiviteter i Norden. Hun har været afgørende for at opbygge streaming-forretningen på tværs af markeder, hvilket understreger hendes strategiske tæft og evne til at navigere i en konkurrencepræget branche. Hun besidder en stærk forretningsforståelse, hvilket har gjort hende i stand til at træffe velovervejede beslutninger, der fremmer vækst og succes for de organisationer, hun har været en del af. Christina er en inspirerende leder, hvis imponerende resultater og vedvarende indflydelse er en kilde til motivation og inspiration for alle – og derfor er hun at finde på The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Først og fremmest er det fokus på en profitabel og solid bundlinje. Fra en mere opportunistisk tilgang, hvor man erhvervede kunder for enhver pris, for at booste kundebasen, er der nu igen fokus på betalende og langsigtede kundedatabaser.
Fokus ligger på at drifte en sund forretning med fleksibilitet til at investere i innovation. Jeg tror også vi kommer til at se flere større mediekonsolideringer og opkøb i 2024, samt nye smarte måder at dele dyre investeringer i fremtiden.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Det har medvirket til at vi kan forbedre og optimere kampagner og tilpasse budskaber og kanaler effektivt og hurtigt. Vi har i flere år arbejdet med diverse algoritmer i forhold til vores streaming produkter, for netop at analysere vores brugeres måde at agerer med indholdet på og målrette indholdet.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Kundernes stigende behov for at blokere for reklame, som naturligvis gør det svært at nå ud til nye målgrupper. Ligeledes stiller kunderne strengere krav til bæredygtighed.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Der er ingen lette svar I forhold til hvordan man omstiller sig til en bæredygtig fremtid, da det kræver en systematisk adfærdsændring. Det gælder både i forhold til at reducere unødvendig mediekøb og ved at investere i mere effektive kampagner
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Ikke at der ikke er fokus på dette, men jeg vil alligevel sige, evnen til at analysere data og transformere det til strategiske beslutninger.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Det har været et år eller rettere sagt 18 måneder med integration af to store medieselskaber Warner Media og Discovery til Warner Bros Discovery. En organisation bestående af både studio, streaming og en netværks forretning, som har skulle finde en ny måde at interagere. En stor opgave, som vi er lykkedes vel med i årets løb og som stadig kræver fuld opmærksomhed særligt med OL i Paris rundt hjørnet, lanseringen af MAX og House of the Dragon 2, blot for at nævne et par highligts, denne sommer.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Jeg bliver nød til at fremhæve vores egen kampanje med Snapchat omkring ”Dune: Part Two”. En global succes i forhold til både eksisterende fans men også nye målgrupper takke være det stærke, unge felt af skuespillere. I forbindelsen med lanceringen samarbejdende vi med Snapchat ved at promovere filmen med en AR linse og Cameo sticker. Med AR linsen kunne Snapchats brugere dykke ned i Dune-universet og blandt andet blive en ”Fremen” og ride på en såkaldt sandorm. Snapchat brugere kunne naturligvis også bruge AR linsen til at købe biografbilletter, noget som betyder vildt meget når Snapchat dagligt når ud til mere end 400 millioner brugere globalt med en hovedvægt på målgruppen 13-24 år.