Erfaring

Telmore i rollen som Marketing- og Kommunikationschef. Herefter kom hun til TDC i en tilsvarende rolle, inden hun tog til Nordic Entertainment Group (i dag Viaplay) – senest i positionen som VP Commercial Marketing. Dernæst arbejdede hun en periode hos Boozt, inden hun skiftede til Coop, hvor hun i dag bestrider stillingen som CMO.

Motivation

Coops komplekse brandstruktur og en generelt udfordret detailbranche kræver uden tvivl en stærk marketingleder med evnen til at holde styr på tråde og tropper – en udfordring, som Dorte Tandrup ikke lader sig skræmme af. Tværtimod tager hun tyren ved hornene med en løsningsorienteret tilgang og får selv hårde beslutninger til at ske. Ud over høj faglig dygtighed kræver det en personlig robusthed, hastighed i at træffe de rigtige kommercielle beslutninger og generelt stærke ledelseskompetencer med forståelse for at skabe ensartethed og høj motivation i sine team. Med en plads i den øverste Coop direktion, det samlede marketing, digitale og eCommerce ansvar på tværs af koncernen har Dorte indtaget det ansvar som hun fortjener og som kræver sin kvinde. Hendes evner og dedikation gør hende altså til en værdifuld aktør i Coops, den danske detail- og marketingbranche – og en vigtig tilstedeværelse på The M List 2024.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

AI – og hvordan vi bedst bruger det inden for vores fag, må være det oplagte svar.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

Hos Coop har vi en del elementer af vores markedsføring, som endnu ikke er påvirket. Mens vi så småt tester AI af inden for andre områder. Tilgangen er ændret ved, at vi lige nu i højere grad stiller spørgsmålstegn ved alle elementer, processer mm – og hvilke muligheder, der ligger for at optimere og styrke.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

At finde rundt i – og prioritere – tekniske muligheder og deres potentielle impact. Og hvad vi bør teste først. Og i forlængelse af det: At finde tiden til at teste i en travl og driftstung hverdag.

Derudover oplever har vi jo fortsat udviklingen med et tiltagende fragmenteret medialandskab og konsekvensen med at “budskabet skal leveres på få sekunder”. TV har ikke længere samme volumen og som branche savner vi nok grebet til, hvordan vi effektivt kommer ud med de mere fortællende budskaber.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

“Godt spørgsmål:-).

Tid og prioritering. Og test test test.”

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Jeg ved ikke, om der er én særligt undervurderet færdighed. Men klassisk branding, den gode historie-fortælling og håndværket i at “bygge sten på sten” på tværs af dine marketing aktiviteter fylder mindre i branchen end digital udvikling og tekniske muligheder. Det er der selvfølgelig masser af gode grunde til. Men det er fortsat færdigheder, som er afgørende for at lykkes.

En anden færdighed kunne være forståelsen af hele marketingplanens samspil ift at løfte de definerede mål. Og virkelig sikre og optimere de rigtige indsatser ift. marketingbudgettet. Ikke specielt “spændende” eller farverigt. Men helt afgørende.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Coop står i en turn around. Vi tager grundlæggende fat – samtidig med, at vi dog ikke må miste vores dag-til-dag fokus på at trække kunder i butik.  Teamet gør det hver dag fantastisk. Den vigtigste succes for mig har været at se teamet stå sammen omkring den store opgave, vi står i!

Hvis jeg skal fremhæve noget:
Mere trafik til butik – for et lavere marketingbudget:
Vi skal lykkes med at nedbringe marketingbudget samtidig med, at vi skal sikre mere trafik til butik. Via en meget struktureret tilgang til hele marketingplanen og konstant fokus på at optimere og flytte pengene derhen, hvor de virker bedst samt struktureret test og brug af stærke kommercielle marketingmekanismer OG styrkelse af vores visuelle udtryk – så er vi lykkedes med at trække flere kunder i butik til færre midler.

Jeg kunne sige flere andre ting. Men det er kunderne i butikken i dag, der muliggør alle de større ting i morgen. Så ovenstående må være det vigtigste. Og det har været en holdindsats.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Med udgangspunkt i, at jeg forstår spørgsmålet som historisk:

“Fisk på 15 minutter – det der ingen ben i”. Jeg var selv på Nørgård Mikkelsen og selvom jeg ikke var med på teamet er jeg dermed muligvis biased:-). Men jeg ser det som et af de fineste eksempler på at man lykkedes med at flytte på danskernes vaner via markedsføring. Og det med en kombination af den stærke historiefortælling og en 360 graders tilgang med stærke trade-aktiviteter og aktiverende kampagne elementer.