Erfaring
Dorthe startede som Group Account Director hos Kunde & Co, hvor hun senere blev Managing Director. Herefter kom hun til Novozymes, hvor hun senest sad som Head of Positioning & Creative Design. Dette førte hende senere til Flügger som CMO, hvorefter hun kom til Danske Bank. Her sad hun bl.a. som VP, Brand Experience & Marketing, inden hun kom til Alm. Brand som SVP, CMO & Digital Sales. I dag er Dorthe CMO/VP Global Marketing for EPOS.
Motivation
Dorthe Krog Jensen indtager en velfortjent plads på The M List 2024 som en erfaren og resultatorienteret marketingsleder. Med en imponerende karriere inden for både marketingbureauer og børsnoterede virksomheder har hun vist vedvarende stærke ledelsesfærdigheder og evne til at opbygge stærke brands med stærke kommercielle resultater til følge. I sin rolle som CMO hos EPOS driver hun et globalt team på +80 kolleger inden for alle marketing- og commerciel excellence disciplinerne og sidder i meget flot placeret i EPOS’ øverste direktion. Hendes vedvarende indflydelse inden for marketing, digital og tech-verdenen gør hende ikke kun til en inspirerende leder, men også til en markant drivkraft og foregangskvinde i branchen. Dorthe er på dette års liste for sin bemærkelsesværdige indsats og kontante bidrag til at forme fremtiden for marketing og teknologi.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Optimering af performance med brugen af AI, men også dialogen omkring, hvor vi kan og bør bruge AI. Hvordan sikrer vi kreativitet, brand tonalitet og etik ved brugen af generativ AI på tværs af kanaler.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Det har ikke ændret vores GTM model, men generativ AI har øget performance og effektivisering. Vi har integreret brugen af generativ AI i flere processer, for at optimere konvertering samt effektivisering. Et par eksempler er brugen af AI på email automation, som betyder vi med et lean team kan køre et globalt automation setup, AI optimering af SoMe kreative eksekveringer, som sikrer vi optimerer vores kreativer mod brand awareness eller lead generering ifht. vores målgruppe, Vi tester også brugen af AI billed generering – eller delvis billedgenerering. AI til e-learning, som har betyder, at vi har reduceret time to market og budget per modul radikalt, mens kvaliteten er gået op. Så generativ AI fylder rigtig meget i den måde vi arbejder i dag.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Fortsat at sikre kreativitet og differentiering. Vi får flere og flere tools til “live-testing” så vi hurtigt kan optimere konvertering ved at justere på kreativer, målgrupper etc. Men hvis vi alle bruger ChatGPT til at skrive produkttekster, film manus, give os indsiger kan vi ende med at ligne hinanden.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Vi har valgt internt at sætte fokus på kernefundamentet i BtB brand building, som vi kommer til at køre sessioner på i vores globale team. Det gør vi, for at sikre, at vi sammen med de fantastiske værktøjer vi har til effektivisering og optimering ikke glemmer det store og lange seje træk med opbygning af unik position i markedet. Tror løsningen er meget individuelt fra virksomhed til virksomhed.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Pipeline/Lead generering i BtB virksomheder, som ikke sælger direkte til slutkunden. C-suite og salgsledelsen ser ikke det slutkunden ser grundet målgruppe segmentering i digitale kanaler såsom SoMe, email etc. Derfor risikerer vi at tage forkerte beslutninger i ledergruppen omkring hvilke aktiviteter, der giver bedste ROI. Jeg er glad for, at der er kommet tools, som kan hjælpe os marketeers med bedre at synliggøre rejsen og værdien af de kanaler, som indgår i kunderejsen.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
Fastholdelse af medarbejderengagement efter et turbulent år. At se medarbejderengagement stige på sammenhold og ledelsesrelaterede spørgsmål er jeg glad og stolt af på teamets vegne. Jeg har super dygtige kollegaer. Den løbende integration af AI, som har betydet vi har kunne levere på højt niveau på trods af, at vi er væsentlig færre i teamet i dag end for et par år siden. Aktivering af vores sponsorat med Aston Martin både overfor vores målgruppe, men også at de nu er blevet kunde og bruger vores produkter i deres kritiske kommunikationsfunktioner. Det er et kvalitetsstempel til vores Brand.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Danish Digital Award som har 10 års jubilæum i år. Et award show som har mange vindere – som jurymedlem får vi adgang til læse super seje cases, som vi ellers aldrig ville se og vi får hyldet teams for stærkt arbejde.