Erfaring

I 1994 kastede Henrik sig ud i iværksætterverdenen med etableringen af HKSDK, hvor han transformerede den nordiske håndværks- og byggebranche ved at introducere komfortable og lette sikkerhedssko. Den stigende efterspørgsel efter disse innovative sko motiverede Henrik til at grundlægge AIRTOX i 2014, med visionen om at skabe den ultimative sikkerhedssko. Siden da har Henrik fungeret som Product Marketing Specialist hos virksomheden.

Motivation

Henrik Boe Wiingaard-Madsen har markeret sig som den banebrydende og meget synlige profil bag AIRTOX’ imponerende marketingstrategi, kampagner og tilstedeværelse i Danmark. Med en dedikation til at gå “all in” på marketing har Henrik spillet en central rolle i at gøre AIRTOX til en af Danmarks største annoncører. Henriks visionære indsats som hjernen bag både produkt og marketingfilosofi har, sammen med virksomhedens betydelige investeringer i annoncering, på få år positioneret AIRTOX som markedsledere inden for ikke bare deres egen ‘sko-branche’. Henriks evne til at skabe en markant og mindeværdig brandfortælling har været afgørende for AIRTOX’ positionering og landsdækkende anerkendelse. Dette anerkender vi selvfølgelig også her og AIRTOX succes gør ham fortjent til en plads på The M List 2024.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

Implementering af AI.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

Vi er ikke kommet i gang med Ai endnu.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Øget kompleksitet og lovgivningsmæssige begrænsninger for analytiske værktøjer.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

“Keep it simple” og brug traditionelle markedsføringsmetoder, indtil markedet har fundet sin eget spor.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Mod.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

At gå til markedet simplet og eksplosivt.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Den seneste Pepsi-cola kampagne.