Erfaring
Egmont Serieforlaget markerede begyndelsen på Jannes karriere, hvor hun efterfølgende rykkede til Egmont Magasiner, hvor hun gennem årene avancerede til Salg- & Marketingchef. Dernæst skiftede hun til Egmont Publishing som Marketing- & Abonnementschef, inden hun tiltrådte som Marketingchef hos RetNemt Måltidskasser. I 2018 tog hun springet til Matas, hvor hun i dag bestrider stillingen som Head of Marketing.
Motivation
Vi byder velkommen til Janne Andersen fra Matas på årets The M list. Janne er en ny markant profil ud af vækstsuccesen Matas og som ikke blot har ført sit team til at modtage priser som “SoMe Team of the Year 2023,” men har også gjort sig bemærket ved aktivt at udfordre digitale normer og præge Matas’ nye brand opdatering. Hun har spillet en central rolle i Matas’ nye brandidentitet, hvor hun bl.a. aktivt har arbejdet på at integrere diversitet og inklusion i virksomhedens fremadrettede marketingstrategi og har altså været med til at præge en retning, der fremhæver ærlighed, autenticitet, skønhed og mangfoldighed. Jannes mod på at fremvise menneskers naturlighed og skabe et ærligt og autentisk brandbillede er ikke kun et strategisk valg, men også et vigtigt budskab for virksomheden og branchen, som The M List ønsker at hylde!
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Jeg er meget optaget af de nye generationer – deres adfærd, forbrugsvaner, præferencer og værdikodeks. Og hvad det betyder for det vi som virksomheder har at byde på. Ift at sikre et relevant og attraktivt value proposition.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
AI er uomtvistelig blevet en del af vores hverdag. Der er ingen tvivl om, at de virksomheder som for alvor formår at omfavne og skabe konkurrencemæssige fordel heraf, bliver blandt fremtidens vindere. Lige nu er nok lidt vej endnu, ift at få de nye muligheder masseret ind på tværs af virksomheden såvel som i Marketing.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Den fine balancegang der er i at vinde ved hjælp af nye marketing teknologier & GenAI mod at sikre autenticitet og ægthed – menneske til menneske.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Holde for øje, at kundeoplevelsen til enhver tid er det vigtigste og at sikre en outside-in approach, så vi ikke drukner vores fokus alene i ny teknologi. Vi skal forsat gøre os umage for at fortjene kundernes gunst
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
At Marketing er langt mere end en eksekverende kreativ enhed, men i lige så høj grad er en kommerciel muskel bag virksomhedens evne til at lykkes med strategi og mål. Som vha dyb kommerciel forståelse af hvad der driver forretningen, kan omsætte dette til en stærk Go-to-market strategi som honorerer virksomhedens mål, samtidig med at den er relevant for kunderne, differentierende fra konkurrenter og i tråd med markedsudvikling.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At få bygget stærke kompetence enheder, der tilsammen og hver for sig, understøtter Matas kommercielle strategi og mål.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
Jeg er vild med den kreative vinkel i Fernet-Brancas ’Life i bitter’ kampagne. Humoristisk, i øjenfaldende, mindeværdig.