Erfaring
Josefine startede sin karriere som Marketing Assistant hos Visma hos Visma Consulting, hvorfra hun avancerede til rollen som Marketing Coordinator. Efterfølgende tiltrådte hun som Customer Success Manager hos Nordlid, før hun skiftede til Tryg, hvor hun først var CRM Manager og senere avancerede til Head of Marketing – Media & Performance – en position hun fortsat opretholder i dag.
Motivation
Med en baggrund fra bureau- og konsulentbranchen til sin nuværende position på kundesiden debuterer Josefine Falch på The M List som en markant profil, der formår at skabe resultater. Hendes dybe engagement i, hvordan Tryg positionerer sig, og hendes stærke strategiske tilgang har været en vigtig faktor for Trygs marrketingsucces gennem de seneste år. Som en central del af et af branchens mest solide marketingteams har hun altså været med til at genoplive Trygs brand, især indenfor det digitale landskab. Dette blev yderligere understreget i 2023 med den seneste Q-Faktor-analyse, der bekræftede Trygs position som det stærkeste forsikringsbrand digitalt. Josefine har en dyb forståelse for digitale økosystemer og performance strategier, og hendes bidrag til Tryg er bemærkelsesværdigt. Josefine anerkendes for sit enestående arbejde, og hun bydes ligeledes varmt velkommen til The M List.
HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?
Det er svært at komme uden om AI. Den vigtigste tendens ift. AI er, hvordan det kommer til at forandre måden vi løser arbejdsopgaver på i marketing. Vi skal virkelig holde os på tæerne ift. at følge med udviklingen og finde ud af, hvor det er vi kan høste frugterne samtidig med at vi upskiller til at imødekomme de nye måder at arbejde på på tværs af alle marketingdiscipliner. Vi skal have fokus på, hvordan AI kan gøre os endnu bedre og også være bevidste om faldgruberne.
HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?
Lige nu er jeg ret optaget af hvordan AI kan effektivisere nogle af de tungere arbejdsopgaver som fx kampagnerapportering og så er det så småt i gang med at transformere den måde vi alle arbejder på i alt fra indkøbsstrategier til, hvordan de kreative arbejder og også ift. performancedisciplinen. Lige nu handler det om at sorterer og finde ud af, hvordan vi bruger det konkret og til de rigtige opgaver.
HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?
Jeg synes der er flere spændende udfordringer og virkelig svært kun at vælge en. På den helt store klinge synes jeg det bliver spændende at se, hvordan man fra et marketingperspektiv kommer til at kommunikere forebyggelse, bæredygtighed og klima i marketingindsatsen. Der er pt. en del berøringsangst qua de sager, der har været, men det ændrer ikke på at det er en sindssygt vigtig dagsorden som de fleste virksomheder kommer til at tage stilling til også ift. deres markedsføring.
En anden udfordring der tager en del af vores tid er, at det er blevet sværere at påvise de direkte effekter af marketingindsatsen. Det er noget der rammer alle, men ikke desto mindre er det en stor udfordring.
HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?
Ift. at kommunikere forebyggelse, klima og bæredygtighed er det vigtigt vi tager stilling til det, og bruger virkelig god tid på at finde de rigtige løsninger og gå forsigtigt til værks uden at blive for berøringsangste. Men også følge med i de sager og domme, der har været for nylig og dermed blive klogere på at undgå faldbruger.
Ift. at det bliver sværere at måle de direkte effekter er der flere løsninger fx modellering, have klare strategier for brug af 1. parts data, aligne nye KPI’er på tværs af forretningen, sikre fælles forståelse for hvad ”den nye” virkelighed betyder for vores måde at måle succes på.
HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?
Jeg oplever en generel tendens til at marketingdisciplinen bliver undervurderer ift. hvad det faktisk kræver af hard core kompetencer, at udvikle og eksekvere fx en større strategisk funderet kampagne. Generelt er jeg virkelig imponeret over de kompetencer der fx er i vores team og dem er vi også meget obs på at få synliggjort for det fortjener de.
HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?
At vi er kommet i luften med en ny kommunikationsplatform, som virkelig performer stærkt. Udover det synes jeg at en af de store succeser er, at jeg sammen med teamet er ved at have skabt et virkelig solidt og fagligt stærkt fundament for, hvordan vi arbejder med alt fra medieplanlægning, KPI’er, optimering og rapportering.
På den mere personlige klinge har det været en stor sejr for mig at vende tilbage efter en stressbelastning og jeg har lært utrolig meget ift. at finde de rette balancer i livet både personligt og arbejdsmæssigt- jeg er virkelig taknemmelig for at arbejde for en virksomhed som Tryg, der har troet på mig hele vejen, det har haft en kæmpe betydning for mit forløb og at jeg er vendt endnu stærkere tilbage.
HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?
En kampagne der har gjort indtryk på mig er Andel Energis ”Giv Plads”. Jeg synes den på en rigtig fin måde sætter spot på de paradokser, der er ifm. grøn omstilling og et vigtigt emne at sætte fokus på.