Erfaring
Kasper har været hjørnestenen hos Nørgård Mikkelsen siden 2004, da han startede som Strategic Consultant & Account Responsible. Gennem årene har han formet sin karriere og stået i spidsen som Client Service Director & Partner, før han i 2019 blev udnævnt til CEO & Partner. Kasper præger virksomheden med sin dedikation og indsigt, og hans rejse afspejler en utrolig rejse af kontinuerlig vækst og lederskab.
Motivation
Kasper Kjærsgaard Jensen indtager en plads The M List, som følge af hans flotte præstationer som som bureaudirektør for en af landets største og bedst performende reklamebureauer. Med en klar målsætning om at skabe værdi for kunder og virksomheder, har han gennem Nørgård Mikkelsens vist en evne til at motivere og samle både mennesker, teams, kunder og branchen, hvilket har gjort ham til en markant skikkelse inden for bureaueverdenen. 2023 er ingen undtagelse på Kaspers færdigheder og aftryk i markedet, hvilket afspejles i Nørgård Mikkelsen årsrapport, hvor virksomheden har opnået sit bedste resultat i mere end 10 år. Med en imponerende vækst og en stigning på næsten 45% i resultatet før skat har virksomheden kontinuerligt markeret sig som et succesfuldt bureau under hans ledelse. Dette understreger hans kommercielle tæft og evner til at levere flotte resultater i et for mange udfordret bureau år – og for dette fortjener Kasper en klapsalve på The M List.
Hvad er den vigtigste tendens i branchen lige nu?
Ikke besvaret.
Hvordan har AI påvirket din tilgang til markedsføring?
Hos Nørgård Mikkelsen, har vi ikke fokuseret så meget på at demonstrere vores evne til at bruge AI som en gimmick i en kampagne, selvom det naturligvis har været oplagt. Vi har i stedet brugt utroligt meget krudt på 2 ting: Hvordan kan AI hjælpe og understøtte vores processer. Men mindst lige så meget på at forstå hvordan AI kommer til at ændre kunderejser og beslutningsprocesser. Og der er for os ingen tvivl om at brandet og Branding bliver endnu vigtigere end nogensinde før. og så opstår der en ny disciplin vi kalder “marketing overfor AI’en”.
Hvad er den største udfordring for branchen?
Den absolut største udfordring for branchen er ikke AI. det kommer til at betyde en kæmpe transformation. Men den største udfordring for Marketing er at vi skal blive endnu bedre til at uddanne topledelsen og bestyrelsen i marketings betydning, og sætte os selv i en endnu mere forretningskritisk position.
Hvordan løser man den udfordring?
Det er et godt spørgsmål. Men jeg tror grundlæggende på, at vi skal blive bedre til at tale om forretning og forretningsproblemer/potentialer og ikke så meget om marketing.
Hvad mener du er den mest undervurderede færdighed inden for dit fag i dag?
Evnen til at forenkle det komplicerede. Aldrig har marketing været så kompliceret som det er nu, så evnen til at skære ind til det helt væsentlige er helt afgørende for at gøre en forskel.
Hvad har været den vigtigste succes i dit arbejdsliv det seneste år?
At vi som bureauet er lykkedes med at gøre AI til en naturlig del af vores hverdag. ikke fordi vi som ledelse siger vi skal, men ved at lægge det ud til hele organisationen og lade de der har været naturlige frontrunners drive forandringen.
I 2024 fylder Dansk Markedsføring 100 år – og i den forbindelse vil vi gerne hylde dansk markedsføring. Hvilken mindeværdig kampagne/marketing aktivitet har gjort særligt indtryk på dig?
Synes ikke jeg lige kan fremhæve en. der er flere stærke.