Erfaring

Kia begyndte sin karriere som Marketing & Communications Consultant hos Trelleborg, og senere landede hun stillingen som Head of Communication & Marketing hos BankNordik. Efterfølgende indtog hun rollen som Chief Strategist hos Advice A/S, inden hun kom til Danske Bank, hvor hun senest sad som Head of Brand Development. I dag fungerer hun som Head of Brand & Marketing hos TDC NET.

Motivation

Kia Schonela Therkildsen Schlegel, en yderst kompetent og skarp marketer, demonstrerer sin høje faglighed som Head of Brand & Marketing hos TDC NET, hvor hun ikke kun formået at professionalisere og løfte TDC Nets marketing og brand tilgang til markedet, men reelt også positioneret brandet som den udbyder der digitalt binder Danmark sammen og med det vist flotte resultater. Visionen har ændret siden C. F. Tietgen etablerede selskabet i 1882, men når man vil skabe den næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur og fortælle det på den rigtige måde til et bredt felt af kundetyper, så er Kia den rigtige kvinde at have ombord til den mission. Hendes brandekspertise og evne til at tage de rigtige initiativer kommer til udtryk i hendes overbevisning om, at stærke brands skaber værdi for både virksomheden og kunden. Som leder for TDC Net brandet besidder Kia de afgørende faglige og personlige færdigheder til at opnå virksomhedens mål og hendes evne til at følge med tidens tendenser og drive TDC NET fremad er en betydelig faktor, der naturligvis krediteres på årets The M List 2024.

HVAD ER DEN VIGTIGSTE TENDENS I BRANCHEN?

AI er for klart den største tendens. Det der er spændende er at finde de rigtige måder at bruge det på, så det bringer værdi og relevans både på tværs af branchen men også for den enkelte virksomhed.

HVORDAN HAR AI PÅVIRKET DIN TILGANG TIL MARKEDSFØRING?

Det har intensiveret mit fokus på, hvordan og hvornår vi gør bedst mulig af de menneskelige ressourcer og kompetencer, og hvornår vi kan optimere og effektivisere ved at gøre brug af AI og automatisering. Jeg har fået en mere eksplorativ tilgang til, hvordan vi kan gøre brug af AI allerede nu – og hvor der kan være værdiskabende muligheder i fremtiden.

HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING FOR BRANCHEN?

Det er fortsat en stor udfordring på tværs at kunne dokumentere effekt tilstrækkeligt på tværs af indsatser og dermed også effekt på forretningsudfordringerne.

 

Der er brug for at fokus på performance udvides til et bredere fokus på evidens for påvirkninger og resultater på tværs af indsatser, så vi ikke mister fokus på helheden ved at blive for fokuserede på last click.

HVORDAN LØSER MAN DEN UDFORDRING?

Der er ikke en nem vej og det tager tid.

 

Det er afgørende at have styr på værdiskabelse og data – også forretningsdata, så der kan påvises sammenhæng. Og så kræver det, at vi som marketeers står ved vores faglighed, samtidig med at vi taler forretningens sprog.

 

Det handler ikke om at skulle bevise, at marketing har effekt, men at vise hvordan marketing kan skabe effekt for forretningen, og hvordan de to aspekter spiller sammen.

HVAD MENER DU ER DEN MEST UNDERVURDEREDE FÆRDIGHED INDEN FOR DIT FAG I DAG?

Strategisk tænkning.

 

Fokus på super optimering af performance har gjort at mange organisationer har mistet forståelsen for marketing som en strategisk lever for forretningsudfordringerne.

 

Når marketing strateger har den nødvendige forretningsforståelse kan de være instrumentale i at skabe forandring og værdi for forretningen.

HVAD HAR VÆRET DEN VIGTIGSTE SUCCES I DIT ARBEJDSLIV DET SENESTE ÅR?

Hos TDC NET har jeg har indgående fokus på at gøre marketing et aktivt instrument i vores akkvisitionsindsatser. Det har krævet stort fokus for mange dygtige medarbejdere at få skabt det rette datafundament og den rette arkitektur for at kunne dette. Men det er lykkes, og jeg er meget stolt af, at vi nu er helt centrale i vores akkvisitionsindsatser. Det er ikke selvskrevet i en BtBtC virksomhed.

HVILKEN MINDEVÆRDIG KAMPAGNE/MARKETING AKTIVITET HAR GJORT SÆRLIGT INDTRYK PÅ DIG?

Ørsteds kampagne, da de etablerede det nye brand og deres nye forretningsfokus står for mig som ikonisk. Det var gennemarbejdet, vel orkestreret og modigt. Det rene og vedholdende fokus på at etablere brandet på tværs af målgrupper var meget imponerende.